Kvinde afslører: Sådan opdagede jeg min mands utroskab i Disneyland

Udland
Foto: TikTok
En kvinde har løftet sløret for, hvordan hun opdagede sin mands utroskab, efter en tur i Disneyland.

Lige nu læser andre også

En kvinde har afsløret, hvordan hun opdagede, at hendes mand havde en affære med barnepigen, da hun kiggede på billeder fra deres tur i Disneyland.

Natalie, der er mor til to, har valgt at dele historien, der stammer fra en familieferie i Florida, på sin profil på det sociale medie TikTok. Det skriver Mirror.

I videoen på TikTok, der er blevet set mere end 1,4 millioner gange, siger hun: "Vi tog til Disneyland i Orlando og tog barnepige med os for at hjælpe med børnene... ikke manden."

"Jeg kiggede på gamle billeder og stødte på mere end et, hvor de var lidt for tætte..."

I den virale video har hun også delt et billede af familien og barnepigen, der kører i den populære forlystelse Splash Mountain.

Natalie og hendes datter sidder på den forreste række i deres vogn, mens hendes mand (som i dag er hendes eksmand) og deres barnepige sidder på rækken lige bag dem.

Og ud fra dette billede, har Natalie ikke været i tvivl om, at der er foregået ting og sager, der ikke skulle være foregået. På billedet er det især kvindens kropssprog, der afslører, at de to har haft en affære.

På billeder ser man nemlig, at barnepigen læner sig tæt ind til Natalies daværende mand, mens hun holder sin arm og hans. Det hele foregik lige bag Natalies ryg – bogstaveligt talt.

Ifølge Natalie endte det hele med, at manden og barnepige stak af sammen, og nu har fået et barn sammen.

"Han plejede at sige til mig, at jeg ikke havde noget at bekymre mig om," siger hun.

"Jeg spekulerer på, hvilken alder mine børn vil have, når de lægger to og to sammen og indser, at det, at deres far har fået et barn med deres barnepige, var upassende," tilføjede hun i et senere indlæg.

Siden Natalie delte videoen på det sociale medie, er der mere end 85.000, der har trykket 'Synes godt om'. Hertil er der også blevet efterladt hele 1.300 kommentarer.

"Det første røde flag er, at de sad sammen på turen," skriver en person, mens en anden skriver: "Hun vidste godt, at der ville være et billede af det. Det er så forkert af hende."

"Som en tidligere fastboende barnepige og nu mor, irriterer dette mig på din vegne. Det er ikke svært IKKE at gøre det," lyder det fra en tredje, hvilket en fjerde svarer på:

"Præcis! Jeg var også barnepige. Min regel var aldrig at være alene i samme værelse som manden. Det er upassende."

Anbefalet til dig