Det er naturligvis ikke sjovt at blive droppet af sin fyr over SMS. Det er dog slet ikke sjovt, hvis indholdet af beskeden er så bizart, at det får dig til at tabe kæben.
Netop dette har en kvinde ved navn Chloee oplevet. Hun havde datet en fyr i en periode, som nærmest ud af det blå besluttede, at det ikke skulle være de to. I stedet for at mødes for at tale med hende om det, besluttede han at sende hende en besked.
Chloee har valgt at dele denne besked på det sociale medie TikTok, hvor hendes video er gået viralt. I kommentarsporet er der mange, der har givet udtryk for at være i chok over den 'uhyrlige' besked. Det skriver Indy100.
Fyren er ikke blevet navngivet, men han havde tilsyneladende en helt særlig årsag til, at han gerne ville af med hende. Han mente simpelthen, at han var nødt til at finde sig en kvinde med 'mindre selvrespekt'.
Videoen er på det sociale medie blevet set mere end tre millioner gange. Her har hun delt et skærmbillede af den omtalte besked, så seerne kan læse den. Og det er der naturligvis mange, der har gjort, hvilket de giver udtryk for i kommentarsporet.
"Helt ærligt, så tror jeg, at jeg har brug for nogen med lidt mindre selvrespekt," lyder det i starten af beskeden til Chloee.
I beskeden skriver han også, at Chloee har styr på sit liv, hvilket åbenbart ikke var tilfældet for ham. Derfor mente han også, at det ville kræve for stor en indsats at have et forhold til hende.
Foto: TikTok
"En kvinde med mindre selvtillid og lavere standarder ved ikke, at hun ikke bliver behandlet 'rigtigt'. Hun vil bare gerne have den kærlighed, hun kan få (det betyder, at jeg kan yde mindre indsats. Ikke på en ondsindet måde, men ja) og sådan er du tydeligvis ikke," skriver han også i beskeden.
I kommentarsporet har flere skrevet, at de ikke kunne tro deres egne øjne. De var nærmest i chok over det faktum, at manden faktisk valgte at indrømme, at han havde det på denne måde.
"Vi elsker en selvbevidst konge," er der en bruger, der har skrevet - og det er naturligvis sarkastisk.
"Den tekst hører hjemme i en psykologsession," lød det fra en anden bruger.
"Så de ved det? Hele tiden?" kommenterede en tredje.
Generelt var der ikke den store støtte til manden, selvom han faktisk valgte at være ærlig overfor Chloee. Derimod virkede det til, at de fleste var i chok efter at have læst beskeden.