Lærer Amy Hodgson har på det seneste delt en række videoer på TikTok, der viser hendes forbløffende forvandling. Dette har resulteret i store mængder ros fra hendes følgere.
Den 28-årige kvinde fra Liverpool har nu udtalt sig til Daily Star om, hvor stor forskel hendes vægttab har gjort for hendes liv.
Hun fortalte os: "Jeg er en helt anden person. Jeg er føler mig bare mere selvsikker, når jeg tager på ferie eller i byen," siger hun til mediet.
"Jeg har det godt med min kæreste. Jeg vil gerne have, at han viser mig frem og er stolt af den kvinde, jeg nu er. Jeg føler mig sexet i mit tøj, og jeg sætter pris på hver centimeter af min krop, selvom den har ændret sig drastisk."
Hun reflekterer også over billederne af, hvordan hun tidligere så ud. Her siger hun, at hun har svært ved at tro, at det faktisk er hende.
Foto: Instagram
"Jeg kan ikke tro, at det faktisk er mig. Når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg var fire år siden, før jeg startede min rejse, følte jeg mig fortabt. Jeg var ikke mit normale sprudlende jeg," siger hun.
"Jeg undgik mine venner, familie og sociale begivenheder, fordi jeg hadede, at folk så, hvordan jeg så ud. Jeg skammede mig, så når jeg ser tilbage på billeder, kan jeg se al den smerte, jeg gemte."
"Jeg er bestemt en mere selvsikker person nu, efter at have tabt mig. Jeg er mere tilbøjelig til at købe influencer-tøj, fordi jeg ved, at det vil se godt ud, fordi jeg har samme vægt og kropsbygning som dem."
Foto: Instagram
Hun afslører også, at det var et ydmygende øjeblik, der fik hende til at tabe sig. Sammen med sin kæreste var hun rejst til Den Blå Lagune, men efter en mindeværdig dukkert, fik hun oplevelsen ødelagt.
Dette skyldtes, at hun fik udleveret en badekåbe i str. XXL. Hun skammede sig over det, og det fik hende til at reagere.
På daværende tidspunkt vejede hun lidt over 94 kg. Men efter at have lagt sit liv om, tabte hun til sidst omkring 38 kg.
I dag spiser hun tre måltider om dagen med fokus på protein- og kalorieindtag. Desuden sigter hun efter at gå mindst 10.000 skridt om dagen, ligesom hun træner i fitnesscenter fire gange om ugen. Derudover løber hun også 5 kilometer hver lørdag med sine venner.
Foto: Instagram
Hun kommer også med en opfordring til andre, der har et ønske om at tabe sig. Hendes anbefaling er, at man starter med små ændringer, da det på sigt kan resultere i enorme resultater.
"Jeg er så stolt. Hver morgen vågner jeg op og tænker på, hvor anderledes livet kunne være, hvis jeg ikke tog de første par skridt for fire år siden," siger hun.
"Jeg har strækmærker, og jeg er så stolt af dem, fordi de er en påmindelse om, hvor godt jeg har gjort det, og hvad jeg har opnået. Jeg er taknemmelig for de inspirerende mennesker omkring mig og på sociale medier."