Kvinde blev siddende ved restaurantbordet i flere timer: Så tager tjeneren denne chokerende hævn

Udland
Foto: TikTok / OBS: Genrefoto
Foto: TikTok / OBS: Genrefoto
Episoden har taget internettet med storm.

Lige nu læser andre også

En video med en servitrice er gået viralt, da hun tog en bizar hævn overfor en kunde, der havde siddet ved sit bord i flere timer.

Servitricen, Tiffany Elise, arbejder på en burgerbar, og derfor møder hun med jævne mellemrum kunder, som hun ikke er specielt glad for.

Det skriver Daily Mail.

Efter at en kunde havde siddet ved sit bord i flere timer, besluttede hun sig for at give hende en regning på omtrent 350 kroner for leje af bordet.

Hun besluttede sig for at dokumentere hævnen mod kunden, efter at vedkommende havde spærret bordet i så lang tid.

Videoen har fået over 300 tusinde visninger på det sociale medie TikTok.

Da kunden modtog regningen kiggede hun blot fortvivlet op på Tiffany, der kunne afsløre, at det blot var en joke, hun havde lavet.

Tiffany har efter episoden forklaret, at netop dette har stået på hendes ‘bucketlist’, som er en liste over ting, hun altid har ønsket sig at gøre.

På trods af at Tiffany blot ønskede at lave lidt sjov på sit arbejde, har videoen delt vandene. Nogle synes det er over grænsen, hvor andre synes, at det blot er en sjov ide.

Videoen kan ses på Tiffanys TikTok-profil, hvor hun har mere end 35.000 følgere.

Anbefalet til dig