En synder som mange måske oplever, men kun alt for få gør noget ved, fik skovlen under Kae fra Athens, Georgia, der nu har delt sin skrækhistorie på TikTok. Manglende rengøring af silikoneproppen på hendes Owala-flaske førte til skimmelvækst og medførte alvorlige helbredsproblemer. Det skriver Daily Express US.
I videoen på TikTok forklarede Kae, hvordan en simpel forkølelse udviklede sig til bronkitis og senere nældefeber som følge af medicin. Fire måneder og fire besøg på akutklinik skulle der til, indtil hun indså, at problemet lå i hendes vandflaske. Hun erkendte, at rengøringen af flasken var blevet forsømt, og efter at have fjernet silikoneproppen, gjorde hun en chokerende opdagelse: "Den var dækket af skimmel, der havde indlejret sig i silikonen."
Selvom Kae har fået erstatningspropper og er kommet sig, advarer hun nu andre mod faren ved at undervurdere rengøringen af genanvendelige vandflasker. I sin oprindelige advarsel sagde hun: "Dette er en advarsel til alle, der ejer en af disse vandflasker og måske har været syge i lang tid. Tjek dette, hvis du ikke vidste, at det kunne tages ud. Tjek det, tag det ud. Rengør det. Kog det."
En talsperson fra Owala forsikrede, at deres flasker er designet til nem rengøring med aftagelige dele, herunder tudtætningen og sugerøret.