En kvinde har delt en video på det sociale medie TikTok, hvor i hun fortæller om, at hun ikke benytter sig af toiletpapir, når hun har besøgt det lille hus.
I stedet for at bruge toiletpapir, har hun valgt en mere miljøvenlig løsning. Hun benytter sig nemlig af en såkaldt 'family cloth', der bedst kan beskrives som toiletpapir i stof, der kan vaskes og genbruges.
Det skriver mediet Tyla.
I videoen fortæller hun, at hun bruger det genanvendelige toiletpapir, men inden hun gør det, benytter hun sig af et bidet, som hun har ved siden af sit toilet.
"Jeg ved ikke, hvem der fandt på begrebet 'family cloth', men det er et uheldigt navn for toiletpapir af stof," siger hun i sin video.
"Lad mig vise jer opsætningen i mit hjem, så jeg forhåbentligt kan hjælpe med at fjerne noget af væmmelsen."
"Dette er toilettet på vores badeværelse ovenpå, som primært bliver brugt af min mand og jeg. Dette er en kurv med rene servietter - for det meste stof, der kommer fra en gammel julepyjamas."
"Når jeg bruger toilettet, lader jeg vores bidet gøre det hårde arbejde, dupper det tørt med en ren serviet, og lægger derefter den brugte serviet i denne spand, som til sidst bliver vasket."
"Ingen serviet bruges nogensinde flere gange uden at blive vasket - det ville være ulækkert."
I videoen fortæller hun også, at det ikke er alle, der er fan af hendes en løsning. En af dem, der ikke bryder sig om det, er hendes egen mand.
Som følge af dette, har hun valgt også at have almindeligt toiletpapir på sit badeværelse, men det er ikke noget, hun selv benytter sig af.
Derimod bruger hun den løsning, som er blevet forklaret herover, og det er der en særlig grund til. Hun foretrækker nemlig at bruge sit stoftoiletpapir, fordi det er 'stærkere og blødere' at bruge.
Hendes video er gået viralt på TikTok, hvor mere end et tusind personer har kommenteret, hvoraf langt de fleste har givet udtryk for, at de synes, at det er ulækkert.
"Nej. Der er stadig afføring på. Jeg putter det ikke i min vaskemaskine," har en person blandt andet kommenteret.
"Du kunne ikke betale mig for at gøre det her," lød det fra en anden.
"Da jeg hørte begrebet 'family cloth', var jeg meget bange for, at I alle deltes om en enkelt klud, der hang på en krog ved toilettet," skrev en tredje.