Skal man have en ekstra taske med om bord på et Ryanair-fly, skal man have pungen frem – medmindre man bruger denne kvindes trick.
En kvinde har delt internettet, efter hun har delt en video, hvor hun viser, hvordan hun sniger en ekstra taske med om bord på et Ryanair-fly.
Det er intet nyt, at der er folk, der er villige til at gøre lidt af hvert, for at omgå reglerne for, hvor meget håndbagage, de må tage med om bord.
En kvinde, der er kendt som missb_2 på det sociale medie TikTok, har afsløret, hvordan hun formåede at skjule en ekstra taske, da hun skulle om bord på et Ryanair-fly.
Ved gaten viser hun, hvordan hun tager en mindre rygsæk på ryggen, hvorefter hun tager en stor jakke hen over den, inden hun tager endnu en rygsæk på ryggen. Derefter er hun klar til at snige begge tasker med om bord.
I beskrivelsen til hendes video, har hun selv givet udtryk for, at hun mener, at det er en ‘sejr’, at hun kan snige to taske med om bord, men ikke alle er enige.
Videoer er blevet meget populær på det sociale medie, hvor den har fået mere end 2,9 millioner visninger. Derudover har den også fået flere hundrede kommentarer.
“Ja, jeg har også gemt min rygsæk under en jakke,” skrev en bruger.
Flere andre gav også udtryk for, at de har gjort brug af samme trick til at snige en ekstra taske med om bord, men andre var ikke helt så imponerede.
“Jeg ved, at alle synes, at det her er fantastisk og sådan, men der er regler for bagage af en grund,” lød det fra en bruger.
“Det virkede, og selvom Ryanair er meget strikse med deres regler, så ville der ikke være plads, hvis alle gjorde dette,” skrev en anden.
Ydermere er der også en række brugere, der har skrevet, at de arbejder for et flyselskab, og at de fremover vil sikre sig, at folk ikke gemmer en taske under jakken.
