Det er ikke nemt at have med familiehemmeligheder at gøre. Ofte bliver det kun sværere, jo længere tid man har holdt på dem.
Måske er det derfor, at en mor har følt sig nødsaget til at bede om råd til, hvordan hun skal fortælle sin 30-årige datter, at det faktisk er hendes egen bror, der er hendes far.
Ifølge Daily Star har den anonyme kvinde kontaktet The Atlantic's Dear Therapist for at få hjælp til, hvordan hun bedst kan håndtere situationen.
Her forklarede hun, at da hun fandt sammen med sin mand, havde han to børn fra et tidligere forhold. På daværende tidspunkt var hun selv barnløs.
De forsøgte at få et barn sammen, men det viste sig at være kompliceret for dem. Derfor var de nødt til at se sig om efter en anden løsning, fortæller hun i et brev til mediet.
"Vi ønskede ikke at bruge en sædbank, så vi spurgte min mands søn om han ville være donor," skriver hun.
"Vi følte, at det var den bedste beslutning: Vores barn ville få min mands gener, og vi kendte til min stedsøns helbred, personlighed og intelligens. Han indvilligede i at hjælpe."
"Vores datter er 30 år nu. Hvordan fortæller vi hende, at hendes 'far' er hendes bedstefar, at hendes 'bror' er hendes far, at hendes 'søster' er hendes tante, og at hendes 'nevø' er hendes halvbror?"
"Min mand og jeg er ængstelige, forvirrede og bekymrede over at fortælle hende det. Dette er også hårdt for min mand, fordi han ønsker, at vores datter skal vide, at han for altid vil være hendes far."
Kvinden har fået svar fra klummeskribent Lori Gottlieb, der er uddannet psykoterapeut. Hun fortalte kvinden, at hendes datter skal se to meget store sandheder i øjnene.
Ikke nok med, at hun skal finde ud af, hvem der er hendes rigtige far, så skal hun også affinde sig med, at 'de mennesker, hun kalder sine forældre, har løjet for hende" i op mod 30 år.
Hun gav også kvinden råd til, hvordan hun bedste kunne håndtere situationen. Ligeledes sagde hun, at det er vigtigt, at hun 'angiver fakta så enkelt og klart som muligt', inden der bliver sagt undskyld.
Samtidig forklarede hun, at det er vigtigt, at moren tager 'det fulde ansvar for ikke at have fortalt sin datter sandheden fra starten'. Hun slog også fast, at det er vigtigt, at hun ikke forsøger at komme med undskyldninger.
Hun sagde, at kvinden skulle tale 'så lidt som muligt' under den indledende samtale og blot fokusere på sin datters følelser til at begynde med.
Slutteligt nævnte hun også, at 'broderen' i denne situation også skulle have besked om, at alt vil blive lagt på bordet, da det også kan have konsekvenser for hans egen familie.
