Familie fik at vide, at deres kat var død: Fire dage senere gik den vilde sandhed op for dem

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det krematorium, hun brugte, besluttede at spille med på joken.

Lige nu læser andre også

Vi sluger kameler, går i hundene, lader ræven vogte gæs og opfører os nogle gange som en ulv i fåreklæder.

Men intet dyr er så populært som katten, når vi bruger ordsprog og metaforer. Av for katten, fy for katten og kattenriveme. Vi slipper katten ud af sækken, vi slår katten af tønden, og vi gør ikke en kat fortræd.

Alligevel hører man oftest, at katte har ni liv. Og myten må i Nicci Knights tilfælde siges at være blevet testet til det yderste.

Knight fra Newby i North Yorkshire var på ferie i Tyrkiet, da hun fik den værste tænkelige besked: At hendes elskede kat var druknet i deres dam.

Hun fik med det samme bikset en begravelse sammen, som ville finde sted, når hun samt familien var retur i England.

"Jeg måtte fortælle nyheden til min mand og vores fire børn, og vi var alle helt knuste, for Ted er en stor personlighed og et elsket medlem af familien," siger Knight til BBC.

Knight sørgede for, at Heavenly Pets Crematorium hentede liget og kremerede det.

Fire dage efter, at kremeringen havde fundet sted, fik Knight, som stadig var i Tyrkiet, sit livs chok. Hun havde flere ubesvarede opkald fra sin kattesitter.

"Jeg var i poolen igen, havde det dejligt og havde, du ved, lagt Teds død bag os," udtaler hun til BBC ifølge The Guardian.

Kattepasseren fortalte Knight, at Ted lige var gået gennem kattelemmen.

"Først troede jeg ikke på det. Jeg var nødt til at få hende til at FaceTime mig live, så jeg kunne se, at Ted faktisk var i live."

Knight indså da, at hun havde betalt over 1000 kroner for at kremere en anden kat. Og da hun måtte forklare det til virksomheden, tænkte de, at det var en joke værdigt.

Da hun senere hentede asken, bemærkede hun, at urnen var blevet mærket med "Not Dead Ted".

Anbefalet til dig