Mange har en tendens til at sætte alle sejl ind på at være bedst klædt ud til Halloween, hvorfor man ser folk blive mere og mere kreative. Der er hundredvis af kostumeidéer, hvorfor man har mulighed for at skille sig ud fra mængden, hvis man har et mål om dette.
Men hvis du skal tilbage på arbejde eller i skole næste dag, er det naturligvis vigtigt, at rester fra gårsdagens udklædning ikke stadig ser i ansigtet. Denne kvinde fandt i hvert fald ud af, at det ikke er sjovt at stå i en sådan situation.
Elizabeth Rose blev chokeret, da hun opdagede, at hendes 'midlertidige' Halloween-tatovering med store, skræmmende tænder og ar ikke kunne vaskes af.
Efter at have sat tatoveringen på sin mund, filmede hun sig selv, mens hun forsøgte at fjerne det uhyggelige design, som hun simpelthen ikke kunne få af. Det skriver det britisk medie The Mirror.
Den 46-årige kvinde, som også satte en tatovering på sit 7-årige barnebarn, delte en video af sin kamp på det sociale medie TikTok.
"Tog en midlertidig tatovering på for at deltage lidt i Halloween, du ved? Satte også en på mit barnebarn. Hun er syv år, og så ringer min datter og spørger: 'Hvordan får man det af?'," lød det fra hende i videoen.
"Det kan da ikke være så svært, vel?" spurgte hun, mens hun forsøgte at skrubbe tatoveringen af med en vatrondel. Men det gik ikke af, og Elizabeth stressede: "For pokker… Jeg har møder i morgen."
I kommentarsporet var der en lang række brugere, der var hurtige til at hjælpe hende med forslag til, hvordan hun kunne løse det. Andre brugte dog mere energi på at lave sjov med hendes situation.
"Tanken om, at du går ind på kontoret sådan, får mig til at grine, og jeg kender dig ikke engang," skrev en bruger.
"Tag en rulle klar pakketape. Sæt det på, og det vil trække det af," lød det fra en anden.
"Du vil få alle dine projekter godkendt, hvis du møder op til mødet sådan," kommenterede en tredje.
Utroligt nok filmede Elizabeth en anden video, hvor hun havde givet sig selv endnu tatovering i sit ansigt for at prøve nogle af metoderne til at fjerne den. Hun nævnte vodka, antibakteriel gel, pakketape, olivenolie og neglelakfjerner som mulige løsninger.
Hun startede med brunt pakketape, som hun viklede rundt om hånden og klappede på kinden. Utroligt nok kom tatoveringen af på denne måde, hvorfor det viste sig, at hun faktisk havde fået et råd på TikTok, der virkede.
"Hvad fanden! Luk døren! Ved du hvad? Jeg tror ikke, jeg gider prøve neglelakfjerner, antibakteriel gel eller olivenolie. Jeg kunne lige så godt drikke vodkaen og så bare acceptere det," sagde hun.
Heldigvis fandt hun til sidst en løsning, der gjorde det muligt for hende at få fjernet tatoveringen. Dermed slap hun også for at dukke op på kontoret med en stor ansigtstatovering, hvilket næppe ville have været nemt at forklare for chefen.