Kvinde gjorde overraskende fund efter tur i ALDI: Pludselig var hun 43.000 kroner rigere

16/12/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
En kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun pludselig blev 43.000 kroner rigere efter en tur i en ALDI-butik.

Mest læste i dag

En kvinde, der købte en chokoladebar i ALDI, da hun købte ind sammen med sin søn, blev chokeret, da hun fandt en gylden billet indeni til en værdi af 5.000 pund (43.500 kroner).

Supermarkedskæden ALDI gemte for et stykke tid tilbage 25 gyldne billetter i chokoladebarer fra Dairyfine, der kunne købes i deres britiske butikker.

Billetterne havde en værdi på enten 5.000 pund eller 10.000 pund, og kunne købes i ALDI-butikker i hele Storbritannien.

Det skriver Mirror.

Sian Walker fra Nantwich var både overrasket og glad, da hun vandt den store sum penge. Det betød nemlig, at hun kunne opføre en tilbygning til sit hus, som hun længe havde drømt om.

Den 43-årige kvinde sagde, at hun 'jokede' med sin søn og lod, som om de havde vundet. Hvad hun dog ikke vidste på dette tidspunkt var, at der inde i chokoladebaren faktisk lå en gylden billet.

"Jeg kunne ikke tro det. Jeg hentede først en af de mindre chokoladebarer, og byttede den så ud med en større for at dele den med min søn," sagde hun til Mirror, og fortsatte.

"Vi jokede og lod som om, at vi havde vundet, og da vi åbnede den, var det en stor overraskelse af se den gyldne billet indeni."

"Det er sådan en fantastisk gave og er kommet lige i tide til at hjælpe os med at opføre vores drømmetilbygning på vores hjem."

"Tusind tak, ALDI. Det her kommer virkelig til at gøre så stor en forskel."

Anbefalet til dig