Kvinde langer ud efter flyselskab: Havde I gjort mere, havde min far stadig været i live

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun mener, at hendes far stadig havde været i live, hvis de var gået med til at lande flyet.

Lige nu læser andre også

83-årige Harish Pant var undervejs fra Delhi til Montreal med Air Canada, da en forfærdelig tragedie indtraf.

Hans datter, Shanu Pande, havde set frem til flyvetyren, fordi det var turen, der skulle bringe hendes far fra Indien til Canada, efter at have fået opholdstilladelse i sidstnævnte land.

Desværre blev flyturen hans sidste rejse, skriver UniLAD.

For omtrent syv timer inde i rejsen, blev hendes far ramt af smerter i brystet og ryggen, og han begyndte dernæst at kaste op og blive inkontinent.

I dette øjeblik befandt flyet sig over Europa, og Pande tiggede besætningen om at nødlande, så hendes far kunne blive indlagt.

Håbet forsvandt dog for øjnene af hende, mens hendes far fik det værre.

Besætningen nægtede at lande, da de i stedet havde sørget for, at der var hjælp ved landingsbanen i Montreal.

Men her var det allerede for sent.

Paramedicinerne var kun lige begyndt at arbejde på ham, da han tog sit sidste åndedrag.

En talsmand for Air Canada har udtrykt sin "dybeste medfølelse" med Pants familie, men har tilføjet, at selskabet "kategorisk afviser enhver påstand om, at det var ansvarligt for kundens død."

Pande fortalte Business Insider, at medlemmer af besætningen havde forsøgt at trøste hende, efter at hendes far var død, men hun havde afvist deres sympati.

"Jeg bad dem om at komme væk. Jeg sagde: 'I sagde, at dette ikke var en livstruende nødsituation ... men se, hvad I har gjort ved min far'."

Anbefalet til dig