Kvinde sagsøger restaurant: Fandt 'en del' af restaurantchefen i sin salat

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kvinde har besluttet at lægge sag an mod en restaurant, efter at have gjort et ulækkert fund i sin salat.

Lige nu læser andre også

En kvindelig kunde har besluttet at lægge sag an mod restaurantkæden Chopt, som har specialiseret sig i at lave salater, sandwiches mv. Det skyldes, at hun gjorde et særdeles ubehageligt fund i sin salat, som hun indtog i en af deres restauranter.

Kvinden, hvis navn er Allison Cozzi, er fra Greenwich i Connecticut. Hun hævder at have købt en salat på en Chopt-restaurant i Mount Kisco, New York. Dette skulle hun have gjort den 7. april 2023, men søgsmålet er først blevet indgivet mandag, skriver News 12.

Og i dokumenterne fra søgsmålet fremgår det, at der er en helt særlig årsag til, at hun har sagsøgt restaurantkæden. Da hun spiste sin salat, opdagede hun pludselig, at hun 'tyggede på en del af en menneskefinger'. Den var blevet 'blandet ind i og gjort til en del af salaten'.

I denne forbindelse er det også kommet frem, at det var en restaurantchef, der ved et uheld skar et stykke af sin venstre pegefinger af. Dette skete, mens hun skulle hakke rucola, som skulle i kvindens salat.

Sandsynligvis var hun i chok, hvad der var sket, hvorfor hun skyndte sig på hospitalet. Desværre gik noget helt galt i den pågældende Chopt-restaurant, da den føromtalte rucola endte med at blive brugt i kvindens salat.

Westchester County Health Departments har meddelt, at den pågældende restaurant er blevet idømt en bøde på 900 dollars, svarende til 6.100 kroner.

I forbindelse med retssagen har Allison sagt, at hun blev ramt af både chok, panikanfald, migræne, kvalme, svimmelhed samt nakke- og skuldersmerter som følge af at have spist salaten. Derfor har hun lagt sag an mod restauranten, og vil have en 'uspecificeret økonomisk erstatning'.

News 12 har forsøgt at få en kommentar fra Chopt Creative Salad Co., som er en kæde med mere end 70 restauranter i det østlige USA. Allison Cozzis advokat har desuden meddelt, at de ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Anbefalet til dig