Kvinde sendte takke-SMS til sin date: Fik et chok, da hun læste hans svar

19/02/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En kvinde ville sende en SMS til sin date, og sige tak for en god aften, men hun fik sig noget af et chok, da hun læste hans svar.

Mest læste i dag

De fleste har prøvet at vågne en morgen, uden helt at have et overblik over, hvad der egentlig er sket aftenen forinden, fordi man ikke har været helt så påpasselig med indtaget af alkohol, som man burde have været.

Situationen bliver dog sjældent bedre, hvis man beslutter sig for at sende en SMS til sin date, hvor man siger tak for en god aften.

Og det var netop, hvad en britiske kvinde ved navn Zoe valgte at gøre. Det har hun selv afsløret i en video, som hun har delt på det sociale medie TikTok, skriver SE og HØR.

I videoen fortæller hun, at hun fik et helt andet svar fra sin date, end hun havde regnet med at få – og derfor endte det også hurtigt med at udvikle sig til en meget pinlig situation for hende.

"Da jeg havde en Tinder-date til at overnatte og blev så fuld," starter hun den tekst, som hun har skrevet hen over sin video.

"Jeg skriver til ham for at sige tak for en god aften, og han svarer, at han stadig ligger på min sofa, for han lagde mig i seng," fortsætter hun.

Tilsyneladende havde Zoe ikke været helt så god til at drikke vand fremfor vin, da hun havde besøg af sin date, og til sidst gik det så galt, at han var nødt til at lægge hende i seng, inden han selv smed sig på sofaen.

Der er naturligvis en lang række seere, der har kommenteret den pinlige indrømmelse fra Zoe, hvoraf flere roser manden for, hvordan han håndterede det.

"For at være helt ærlig: Respekt til ham for at sove på sofaen og ikke i din seng," skrev en bruger, hvilket blev fulgt op af en anden, der skrev: "Ikke mange ville gøre det samme."

Andre gav udtryk for, at de håbede, at han fik endnu en chance, fordi han havde håndteret den første date så godt.

"Vær sød at sige, at du tog på endnu en date med ham og har planer om at beholde ham?" spurgte en person.

Her måtte Zoe dog skuffe sine seere. I en kommentar har hun nemlig fortalt, at forholdet mellem de to ikke holdt.

Anbefalet til dig