Det er ikke altid, at et måltid bliver en succes, når man får gæster, men sjældent går det dog så galt som det gjorde tilbage i sommers til en familiemiddag i Leongatha, Australien. Her er en kvinde nu blevet arresteret, efter at hun til middag med familien havde serveret Beef Wellington, der viste sig at indeholde giftige svampe. Det skriver den engelske side The Mirror. Kvinden hævder at have købt den tørrede svampeblanding i et asiatisk supermarked og nægter sig skyldig i anklagerne om et bevidst giftmord på sin svigerfamilie.
Af de omkomne tæller kvindens svigerforældre, begge på 70 år, og mandens tante, 66 år. Tantens mand slap med en mild forgiftning og kvindens mand slap med to måneder indlagt på hospitalet. I går blev kvinden derfor anholdt og kvindens hjem bliver nu gennemsøgt med politihunde. Kvinden vil blive yderligere udspurgt af politiet.
Traditionelt benyttes hvide eller brune champignon i retten, men i den blanding kvinden havde købt, gemte der sig arten Grøn fluesvamp.
Hvis du kunne tænke dig at lave en Beef Wellington, du ikke bliver syg af, kan du finde en lækker opskrift her.