Et hotelophold kan tages til det næste niveau, hvis man forkæler sig selv med en suite. Netop dette havde en kvinde besluttet at gøre, da hun skulle overnatte på et Hilton DoubleTree Hotel.
Hvad kvinden dog ikke havde regnet med var, hvad hun blev mødt af, da hun åbnede døren. Ifølge New York Post bookede hun en suite med en forventning om, at den indeholdt, hvad en suite normalt gør.
Men da hun trådte ind i sin suite, som har navnet Sycamore Suite, blev hun mødt af et meget overraskende syn. Det første hun træder ind til, er nemlig et stort mødelokale, som er forbundet til et lille værelse med en seng.
Selve mødelokalet var derimod blevet udstyret med et langt mødebord omgivet af hele 11 stole. For enden af lokalet var et fjernsyn monteret på væggen. I det lille lokale var der både seng og badeværelse, mens mødelokalet optog det meste af pladsen.
"Det her må være en joke… Et mødelokale? Hilton, det er ikke det, jeg har booket," har kvinden skrevet som tekst til en video, der har fået mere end 260.000 visninger på TikTok.
I kommentarsporet har hun hævdet, at hun havde bestilt en 'en dobbelt kingsize-suite', men det var ikke ligefrem, hvad hun fik. Heldigvis har hun været i stand til at lave sjov med situationen.
I en anden video viser hun en person, der lægger et lagen og en pude på mødebordet, hvorefter vedkommende lægger sig på bordet.
"I ved alle, at jeg godt kan lide at lave sjov, så godmorgen! Der er et møde i mit soveværelse," skrev hun som tekst til denne video.
Under den oprindelige video har mange folk kommenteret, for at give udtryk for, at de var overraskede over at se hendes værelse.
"Der er et møde i mit soveværelse," skrev en person med en grædende emoji.
"De er vilde for at have gjort det her. Forestil dig, at du vågner op til det regionale salgsmøde," skrev en anden.
"Det er her, du fortæller dine piger den seneste sladder," lød det fra en tredje.
"Arbejdede på et hotel. Det er altid det sidste værelse, der bliver solgt, og vi giver dem besked, før de går ind," skrev en fjerde, hvortil kvinde svarede: "Hun nævnte intet om det, hvilket var grunden til, at jeg var så forvirret."
Hendes ophold tog dog tilsyneladende en mere positiv drejning derfra. I en opfølgende video ser man hende på et værelse, der faktisk ligner en hotelsuite.
"Styrken ved sociale medier," skrev hun i tekst over videoen.
"Efter at være gået viralt, placerede Hilton mig endelig ind på det værelse, som jeg faktisk havde reserveret. Jeg er dog på vej hjem nu. Alt i alt – det første værelse fik mig til at grine," lød det fra hende.