En britisk læge har advaret om mænd, der er blevet ramt af forfærdelige skader på deres vedhæng, efter at have fået en operation udført i udlandet.
Dr. Gordon Muir sagde, at et stigende antal mænd har besøgt ham i hans klinik på Harley Street i London, i håb om at rette op på det forfærdelige arbejde udført af kirurger i udlandet.
Desværre er nogle problemer permanente. Den britiske læge mener, at flere mænd ønsker disse forbedringer, fordi de har set voksenfilm under lockdown, hvilket har fået dem til at føle sig usikre.
Disse operationer, der normalt involverer injektioner, er risikable. Ifølge Dr. Muir ender 'de fleste' mænd med at være ulykkelige med resultaterne.
Denne operation kan efterlade rod og smerte i vedhænget. Værst af alt, kan nogle mænd måske aldrig bruge den ordentligt igen. Heller ikke, selvom de får udført en anden operation.
Eventuelle mærkbare ændringer i størrelsen er normalt små og kun synlige, når vedhænget ikke er erigeret. Permanent nerveskade og ar er almindelige, mens en 'betydelig mindredel' ender med erektil dysfunktion, skriver Mirror.
"Flertallet af mænd, der har får udført denne operation, får et dårligt resultat. Og nogle mænd ender med katastrofale resultater, inklusive mistet funktion," lyder det fra Muir.
"Hvad de ender med er desværre, at ligamentet bliver skåret over, så den ikke fungerer særligt godt. De får fedt, eller endda ting som Vaseline og silikone, injiceret i deres vedhæng. Bagefter ser den normalt ud, som om en hund har haft fat i den."
At rette op på denne tilstand er 'meget svært', og involverer ofte omskæring, hvis man har fået fyldstoffer injiceret, da det kan begynde at bryde ud af forhuden.
Mere komplekse operationer kræver, at fyldstoffet kirurgisk fjernes, og der er ingen garanti for, at vedhænget kan genoprettes til sin tidligere tilstand.
Dr. Muir har bemærket en stigning i unge mænd med mislykkede forbedringer eller forstørrelser, der kommer forbi hans klinik efter lockdown.
"Mange unge mænd sad derhjemme under lockdown, og de eneste andre mænd, de så, var pornostjerner," siger han.
Private kirurger tilbyder forstørrelsesoperationer i Danmark og mange andre lande. Men Dr. Muir har set en bekymrende tendens til, at patienter får billigt og tvivlsomt arbejde udført i Tyrkiet.
Dette startede 'for cirka 10 år siden', og det er vokset lige siden. Selvom der er mange fremragende læger i Tyrkiet, er han bekymret for, at klinikkerne ikke informerer deres patienter godt nok. Derfor er de fleste af dem heller ikke bekendt med risikoen forbundet med operationen.