Bethany Lane, en 16-årig pige, opdagede, at hendes mave konstant voksede og kunne ikke forstå hvorfor. I starten tænkte hun ikke videre over det, men da den fortsatte med at vokse, begyndte den også at smerte. Det skriver mediet Gazettelive.
Hun havde udsat at gå til lægen, men nu kunne det ikke vente længere. Da lægen så hende, troede han først, at hun var gravid i sjette måned. Efter at have undersøgt hende grundigt, viste det sig, at hun ikke var gravid, men at hun havde en cyste på den ene æggestok - hele 33 cm i diameter. Cysten udøvede pres mod flere af Bethanys organer, hvilket var årsag til smerterne. Den havde endda presset så hårdt mod den ene nyre, at den var holdt op med at fungere. Hvis cysten var sprunget, var det ikke sikkert, at hun ville have overlevet.
“Den blev så stor, at den begyndte at presse på røret mellem nyrerne og blæren, så en af mine nyrer begyndte at svigte. Og hvis den var sprunget, kunne jeg have været død,” fortæller Bethany.
Ved hjælp af laparoskopisk kirurgi lykkedes det lægerne at tømme cysten, og efter operationen vejede Bethany hele 13 kilo mindre.
"Jeg er så taknemmelig. Hospitaler bliver ofte kritiseret, men jeg kan ikke takke dem nok," siger Bethany.