Det er et hold læger som nu slår alarm, efter gentagne tilfælde af unge mennesker som bliver indlagt, efter at de har slugt blandt andet barberblade, glasstykker, skruer og andre farlige genstande.
Der er tale om en gruppe på fire unge mennesker, som tilsammen er blevet indlagt 11 gange i alt, i løbet af 14 dage. De unge er hver gang blevet bragt til Norra Ävlsborgs Länssjukhus i Sverige, efter at have slugt de både skarpe og skadelige genstande.
Kan ende med at dø
Flere gange har de unge måtte en tur ind på kirurgisk klinik, hvor de har fået renset maven for barberblade, glasstykker, skruer, fliser og stoffer. Nu begynder lægerne at blive bekymrede for, om nogen af dem vil ende med at dø, af dem livsfarlige leg.
De fire unge mennesker bor på samme ungdomshjem, og da lægerne ser adfærden som ‘eskaleret’ er tilfældene nu blevet indberettet til kommunen.
En kirurg har nu også advaret det svenske sundheds- og plejetilsyn om at der kan risikeres dødsfald, ved sådan en adfærd.
“Vi har haft et øget antal tilfælde af dette i løbet af juli og august. Hvad det afhænger af, kan jeg ikke sige - men det har gjort os bekymrede og vi er forpligtet til at melde det til kommunen. Vi samarbejder også med ungdomshjemmet for at se, hvad vi sammen kan gøre, for at det ikke sker igen”, fortæller en overlæge fra sygehuset til mediet.
Det sælges blandt de unge
De sociale myndigheder har på baggrund af tilfældene også valgt at aflægge rapport, da det nu mistænkes at blandt andet barberblade og stoffer smugles ind i ungdomshjemmet og derefter sælges blandt de unge.
Lederen på ungdomshjemmet bekræfter over for avisen at de har haft problemer med barberblade, som har været i omløb på hjemmet, i løbet af sommeren.
“Vi har gode rutiner for inspektion af både vores lokaler og de unge, men vores unge mennesker er ikke lukket inde hele tiden. De er både ude i afdelingsområdet og ude i samfundet for at udføre forskellige aktiviteter. Dette gør det muligt for dem at få objekter, som de ikke har lov til at have på hjemmet." Oplyser lederen i en mail.