Den 21-årige blev skudt den 31. december, men overraskende nok, så mente ikke, at der var tale om et skud, men nærmere, at han var blevet ramt af en sten.
Han var i den forbindelse ikke den mindste smule bekymret og fortsatte med at leve sit liv som normalt.
Faktisk var han overbevist om, at han var så rask, at han ville køre hele 300 kilometer Rio de Janeiro til Juiz de Fora med sine venner.
Det var dog lige indtil, at han begyndte at mærke en besynderlig følelse i sin ene arm, skriver Independent.
Derfor besluttede Mateus at lægge vejen forbi nærmeste hospital, hvor flere og flere læger blev kaldt ind for at overvære det chokerende fund.
Efterfølgende måtte neurokirurg Flavio Falcometa forklare Mateus, at det altså var en kugle i hans hoved, der var skyld i hans spasmer.
"En del af kuglen trængte ind i hans hjerne, hvilket forårsagede kompression i det område og førte til armens ufrivillige bevægelser."
"Hvis den var endt et par millimeter fra, hvor den gjorde, kunne den have forårsaget meget mere alvorlig skade og efterladt hans arm eller den ene side af hans krop lammet."
"Det var meget risikabelt for patienten, men vi tror, at han om 20 til 30 dage vil være i stand til at fortsætte sit normale liv," udtaler han ifølge Independent.
Politiet har siden iværksat en efterforskning ved først og fremmest at analysere kuglen, der blev fjernet fra Mateus' hoved.