Læger skulle til at fjerne organer fra 'hjernedød' mand: Pludselig sker noget magisk

Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Ryan lider af listeria og blev erklæret hjernedød af lægerne. Pludselig begyndte han dog at afgive livstegn, efter at han fik vist en video af sine børn.

Lige nu læser andre også

En præst, der var blevet erklæret hjernedød af læger, begyndte pludselig at udvise livstegn få øjeblikke, inden lægerne skulle fjerne hans organer, så de kunne blive doneret.

Den 37-årige Ryan Marlow fra North Carolina i USA begyndte at bevæge sig, efter at have fået vist videoer af sine børn. Det skriver Daily Star.

Ryan havde været indlagt på Atrium Health Wake Forest Baptist Medical Center i to uger, fordi han var blevet ramt af listeria, som er en infektion, der er forårsaget af bakterier.

Den 27. august blev han erklæret klinisk hjernedød, har hans kone Megan afsløret i en livestream på Facebook. Her forklarede hun også, at hun fik at vide, at han var 'neurologisk død', fordi hans hjerne var hævet som følge af hans sygdom.

Ryan er registreret som organdonor, hvilket betyder, at han lå i respirator, indtil der blev fundet andre personer, der kunne bruges hans organer.

Foto: Facebook

Den 30. august blev Ryans familie samlet på hospitalet, så de kunne sige farvel til ham. Men da Megan ankom, fik hun at vide af sin niece, at hendes mands fødder havde bevæget sig, efter at han fik vist videoer af sine børn.

"Mit hjerte kunne ikke bære det," sagde Megan på Facebook, hvor hun endte med at dokumentere Ryans kamp med listeria i en række livestreams, som har fået flere tusinde visninger.

Planen var, at Ryan skulle have fjernet sine organer blot få minutter efter, hvilket var årsagen til, at familien var blevet kaldt ind, så de kunne tage afsked med ham.

"Hele holdet ventede bogstaveligt talt på at hente ham, og jeg siger til sygeplejersken 'Stop alt lige nu'," sagde hun.

Det førte til, at man skyndte sig at udføre en CT-scanning på ham, som viste tegn på hjerneaktivitet. Han var ikke hjernedød, og lægerne havde begået en fejl, sagde Megan.

Hun forklarede dog også, at Ryan stadig havde fået store skader på sin hjernestamme, hvorfor han fortsat var i koma og i kritisk tilstand.

Foto: Facebook

"Han er ikke hjernedød, mine venner. Gud har holdt ham her. Han formodes at være død. Han skulle være i kapellet lige nu ifølge disse læger," sagde Megan.

Efterfølgende har Megan fortalt, at hendes mand har vist positive tegn, og at han flere gage har bevæget sig. Ligeledes har hans puls også været stigende.

Ifølge Daily Star arbejder hun i øjeblikket på at få ham flyttet til et andet hospital, men det er dog endnu ikke lykkedes for hende at gøre dette.

Anbefalet til dig