Under pandemien, hvor dagene var præget af isolation og ensformighed, besluttede en kvinde ved navn Billie Bedser at tage en løvblæser frem for at rydde stien foran sit hjem - mest af alt for at få tiden til at gå.
Hun valgte ikke at tage sko på, fordi hun forventede, at maskinen ville blæse løv og andet affald væk fra hende. Men det gik anderledes, da en gren borede sig ind i hendes venstre fod.
I første omgang forsøgte hun at undgå at tage til lægen, da muligheden for fysiske konsultationer var begrænset. Hun fjernede selv det, hun kunne se af splinten, og det så ud til at gå fint - i hvert fald i starten. Men smerterne tog til, og hun blev til sidst nødt til at søge lægehjælp.
"Er det træ, vil kroppen selv skubbe det ud," sagde lægen dengang.
Et par år senere, i 2022, kunne hun næsten ikke gå. Nogle dage var hun bundet til sengen, da selv den mindste belastning af foden var ulidelig. Det var helt uvant for hende, da hun ellers gik meget op i både fysisk og mental sundhed.
Hun mistede 10 kg muskelmasse, fordi hun ikke længere kunne træne - noget, der var meget svært at acceptere for hende, skriver Newsweek.
Lægerne foretog en røntgenundersøgelse, som ikke viste noget. Først senere fandt hun ud af, at almindelige røntgenbilleder ikke kan registrere træ.
Hun ønskede en anden type scanning, men blev i stedet mødt med skepsis og mistænkt for at have psykologiske problemer. Hun begyndte selv at tvivle på, hvorivdt hendes smerte var reel.
I de følgende tre år forværredes Billies helbred yderligere. Hun blev undersøgt mange gange, men blev gang på gang afvist og diagnosticeret med angst - blandt andet på baggrund af tidligere psykisk sygdom.
Hun fik ordineret antidepressiv medicin, men det stoppede ikke de daglige anfald eller den udmattelse, der gjorde det næsten umuligt at arbejde som DJ. Hendes krop kunne ikke længere regulere temperaturen, og hun følte sig konstant i opløsning.
Motorikken var voldsomt påvirket, og hun mistede kontrollen over sine bevægelser. Flere psykiatere og læger blev konsulteret, men alle pegede på psykisk sygdom. Trods alt vidste hun, at hun ikke var deprimeret - hun havde fysiske smerter, og det var psykisk udmattende at blive afvist gang på gang.
Hun begyndte til sidst at tvivle på sig selv. Måske var hun bare hypokonder? Eller havde hun ADHD?
Gennembruddet kom under et DJ-job langt fra hjemmet. Ved hjemkomsten var foden voldsomt hævet og udviklede sig til en byld, som lægerne først mente var en godartet cyste. Da bylden bristede, blev hun sendt hjem med antibiotika, men det føltes ikke rigtigt. Hun valgte derfor at opsøge en ny læge.
I januar i år blev hun endelig taget alvorligt. Lægen bestilte grundige scanninger. Efter 16 aftaler fik hun diagnosticeret osteomyelitis, som er en alvorlig knoglemarvsinfektion.
Den 26. marts i år blev hun indlagt i to uger, hvor kirurgerne fjernede en 2 cm lang træsplint nær fodens led, rensede infektionen og skrabede dele af knoglen væk.
Siden da har hun kun haft ét anfald, men hun er fortsat meget træt. Hun frygter nu de følgevirkninger, infektionen kan have udløst i kroppen, fordi der er gået så mange år.
Trods alt har hun forsøgt at bevare optimismen og beskytte sit mentale helbred. Hun tror på, at de største kriser kan føre til vækst - selvom det føles bittersødt.
En karriere inden for musik, der ellers var på vej frem, blev først sat på pause af pandemien og senere af sygdom. Men nu fokuserer hun på at blive rask og håber på igen at kunne forfølge musikken.
