Med moderne byggeteknik og arkitektur har man over hele verden forbundet fastland ved hjælp af mange imponerende broer. Den danske Storebæltsbro har forkortet turen mellem Sjælland og Fyn på flere timer, og hængebroen mellem Sjælland og Sprogø er da også en af verdens længste.
Men ikke den længste.
En arkitektonisk bedrift af historiske dimensioner binder nu Europa og Asien sammen over det stræde, der har delt kontinenterne i årtusinder. "The 1915 Çanakkale Bridge", opkaldt efter det år, hvor slaget ved Gallipoli fandt sted, strækker sig over Dardanellerne - et vandløb, der forbinder Ægæerhavet med Marmarahavet i Tyrkiet.
Dette ingeniørmæssige vidunder, verdens længste hængebro, markerer ikke blot en teknologisk milepæl men også en ny æra i forbindelse mellem øst og vest.
Det skriver Unilad
Broens konstruktion, et samarbejde mellem tyrkiske og sydkoreanske firmaer, tog næsten fem år at fuldføre og kostede den svimlende sum af $2,7 milliarder. Resultatet? En rejsetidsreduktion fra tidligere halvanden time med færge til blot seks minutter over broen.
Broen åbnede d. 18 marts 2022.
Dette forbindelsespunkt mellem Gelibolu på Europas side og byen Lapseki i Asien, er et vidnesbyrd om moderne ingeniørkunst og internationalt samarbejde.
Præsident Erdogan proklamerede under indvielsesceremonien, at Tyrkiet nu har overtaget førerpositionen fra Japan med den længste bro i verden målt på det frie spænd mellem broens to pyloner. Med den nye bro ligger Storebæltsbroen med sine 1624 meter på femtepladsen.
Samtidig udtrykte Sydkoreas premierminister, Kim Boo-kyum, håb om, at 1915 Çanakkale Bridge vil markere starten på en ny æra af fred og velstand, idet den efterlader en historie præget af konflikter bag sig og i stedet bliver en forbindelse mellem øst og vest.
Symbolikken i broens dimensioner er ikke til at overse. Længden på 2,023 meter refererer til året 2023, hvor Tyrkiet fejrede 100-året for grundlæggelsen af den tyrkiske republik, mens højden på broens tårne, 318 meter, symboliserer datoen 18. marts, en dag hvor Tyrkiet ærer de soldater, der faldt under slaget ved Gallipoli.
Denne bro rejser også spørgsmålet om, hvorfor lignende konstruktioner ikke findes andre steder, som over Amazonfloden. Ifølge Walter Kaufmann, formand for Strukturel Ingeniørkunst ved ETH Zurich, skyldes det simpelthen, at der ikke er et presserende behov for en bro over Amazonas, givet områdets sparsomme befolkning og mangel på større veje. Denne kontrast understreger den unikke betydning og de specifikke behov, der har drevet opførelsen af 1915 Çanakkale Bridge.
