Land afholder konkurrence: Vil have unge til at drikke mere alkohol

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Landets myndigheder mener, at de unge i landet drikker for lidt. De har de planer om at gøre noget ved.

Lige nu læser andre også

I Japan er myndighederne af den opfattelse, at de unge drikker alt for lidt alkohol. Det er dog ikke noget, som myndighederne vil lade vare ved. Derimod har de i sinde at lave om på det.

Grunden til, at det er en prioritet for de japanske myndigheder, at de unge skal drikke mere alkohol er, at det kan mærkes på landets økonomi.

For at skubbe gang i økonomien, har de japanske myndigheder har gjort sig overvejelser om, hvordan de kan få de unge til at drikke mere alkohol. Og nu er de kommet frem til, hvad de mener er en god løsning på problemet.

Ifølge BBC har den japanske pendant til Skattestyrelsen nemlig besluttet at skyde gang i en helt særlig konkurrence, der har til formål at få de unge i Japan til at indtage mere alkohol.

Konkurrencen bliver meget simpel, da japanske indbyggere har mulighed for at indsende idéer til, hvordan man kan få japanere i alderen fra 20 til 39 år til at drikke mere sake, whisky, øl eller vin.

Hele formålet er naturligvis, at det skal være med til at spytte flere penge i statskassen. Når der bliver solgt mere alkohol, er det nemlig helt naturligt, at der også er flere penge, der ender i den japanske statskasse.

Ifølge de japanske skattemyndigheder er der flere årsager til, at der bliver solgt mindre alkohol. Først og fremmest mener de, at coronapandemien har forårsaget, at de unge i Japan generelt er begyndt at drikke mindre alkohol.

Ydermere skyder de også skylden på, at en stor del af den japanske befolkning befinder sig i den ældre del af skalaen, hvilket også har indflydelse på salget af alkohol.

Anbefalet til dig