Landets mindste hus til salg: ca. 250.000 kr

Af: Mie M.B

|

02/11/2023

Udland
Foto: Tomparry
Foto: Tomparry
Dette skal man dog være klar over inden køb!

Lige nu læser andre også

Tiny Living er det nye sort og med et af Englands mindste huse til salg på markedet, kan husejer drømmen være indenfor rækkevidde. Huset koster nemlig kun 30.000 pund og har fantastisk udsigt ud over Cardigan Bay, Llyn Penisula, udkanten af nationalparken Snowdonia og det historiske Harlech Castle. Med sådan en beliggenhed og pris er det nok kun et spørgsmål om tid før huset bliver solgt - og dog. Der er nemlig et par ‘men’.

Foto: Tomparry

Huset er fra midten af det 19. århundrede og har ikke været beboet i de sidste 50 år. Der er altså tale om et ægte håndværkertilbud, da både murværk, tag, isolering, etageadskillelse og installationer af diverse VVS mangler. Så selvom købsprisen kun er 30.000 pund, ender man som køber med at skulle investere en del i renovering.

Foto: Tomparry

Til gengæld er der gode muligheder for at sætte sit helt eget ‘tiny living’ præg på indretningen, da husets interiør beskrives som et blankt lærred af muligheder. Med sine lidt over 12 kvadratmeter sætter det krav til kreativiteten, men skulle man mangle inspiration til indretningen, kan man tage et kig her. Husets afsides beliggenhed nær kysten ved Harlech Beach vil gøre det ideelt som refugium eller en tiltrængt pause fra storby, stress og jag. 

Huset hedder ‘Bryn Tirion’ og beskrives af mæglerne som et ‘once in af lifetime’ tilbud.

Foto: Tomparry

Anbefalet til dig