Leah skulle bare have nogle få ting i Aldi: Fik et chok, da hun så, hvor meget hun skulle af med

Af: Thea Andersen

|

24/01/2024

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 32-årige mor fik et chok, da hun så, hvor meget hun skulle af med.

Lige nu læser andre også

Priserne på fødevarer er steget meget det seneste år, og en kvinde blev for nylig chokeret over, hvor lidt hun fik for de penge, hun brugte.

32-årige Leah Nicole, der går under brugernavnet @whodareswins_ på TikTok, blev forfærdet over det samlede beløb, hun skulle betale, efter hun var en tur i Aldi for at handle nogle basale ting.

I en video på hendes profil, hvor hun henover har skrevet "Jeg kan ikke blive ved med at bruge så meget. Hvordan overlever vi?", udtrykte hun sin frustration og sagde, at "noget må ændre sig".

"£78 (Cirka 680 danske kroner) har jeg lige brugt i Aldi, på stort set ingenting", rasede Leah.

Leah sagde, at hun var virkelig irriteret over, hvor mange penge hun brugte på så lidt.

"Alt, jeg har fået, er aftensmad, som er en steg, madpakke-ting, der vil vare to, måske tre dage", delte hun og tilføjede:

"Selvfølgelig fik jeg varer som mælk, brød, ost, en flaske Pepsi Max og noget skyllemiddel - men ingenting vildt. Jeg holdt mig til, hvad jeg havde brug for, og hvad fanden."

Efter at have delt videoen på TikTok, indså moren til to, at hun ikke var den eneste, der led på den måde, og tilbød at lave nogle videoer om budgetvenlige måltidsplaner.

Til Mirror fortalte moren, at hun blev "væltet lidt bagover", da hun fik at vide, hvor meget hun skulle af med for sit indkøb.

"Jeg var ret overrasket, for jeg troede ikke, det ville blive så meget - derfor biltiraden. Jeg har fået nogle kommentarer, der siger 'Hvor har jeg været de sidste 18 måneder?' men jeg har følt omkostningerne ved livet lige som alle andre. Jeg har også følt, at hver gang jeg er taget hen for at handle, er priserne steget. Det er noget, vi alle bare har måttet acceptere. Det var mere tanken om andre, der fik mig. Jeg er heldig at have råd til mine madindkøb, andre har ikke det. Det fik mig bare til at tænke, at jeg for næsten £80 har fået næsten ingenting. Så hvordan overlever alle andre? Det var ikke en rant mod Aldi, det var frustration over, at vi ikke får særligt meget for vores penge i disse dage."

Leah sagde, at hun er glad for at sætte "en samtale i gang", og hun mener, at folk har fundet trøst i, at de "ikke er alene".

"Jeg har handlet i Aldi i årevis. Det har altid været mit foretrukne sted for en stor fuld indkøbstur", fortalte Leah og fortsatte:

"Jeg har bemærket, at priserne er blevet fordoblet, hvis ikke tredoblet [...]. Jeg plejede at kunne få en stor fuld indkøbsvogn for omkring £100, og det varede længe. Jeg får næsten ikke en uges forbrug for det nu."

Moren til to sagde, at hun hver uge handler for omkring £200, svarende til cirka 1.750 danske kroner, og det er "uden luksus fødevarer". Hun erkendte dog, at hun godt kunne gøre det billigere, og det er derfor, hun er interesseret i at lave budgetindhold og billige måltidsidéer på hendes TikTok-profil.

"Jeg har næsten været stædig med at holde mig til mine sædvanlige varer", indrømmede hun og tilføjede: "Mine sædvanlige indkøb er fordoblet, og jeg kan ikke følge med i det, så jeg må foretage nogle ændringer, hvor det er muligt."

Anbefalet til dig