Legos nye julekalender, LEGO® Marvel Avengers Advent Calendar, har allerede fået kritik, da folk mener, at den indeholder "dårlige" gaver.
Det skriver Mirror.
Julekalenderen kan prale af en række af Marvels helte, herunder Doctor Strange, Iron Man, Black Widow, Captain America og Spider-Man og koster cirka £25, svarende til 215 danske kroner.
Dog er flere blevet skuffet over nogle af gaverne. Særligt er de blevet skuffet over Dr. Stranges kappe, der kommer den 17. december, og en mini-figur af karakteren spillet af Benedict Cumberbatch, som kommer dagen efter.
The Sun rapporterede, at en bruger sagde følgende om kalderen:
"Jeg kan stadig ikke komme over, at en af dagene får du en kappe, og næste dag får du mini-figur.... Min kæbe faldt bogstaveligt talt, da jeg så det. Lego tjener så mange penge på os, og så gør de sådan noget.. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil købe en julekalender igen efter det."
"En enkelt del, der skulle have været inkluderet i Dr. Strange-figuren. Dette fik bogstaveligt talt min nevø til at græde og føle sig snydt, da han opdagede det. Dette er den sidste julekalender, vi nogensinde vil købe," lød det fra en anden.
Andre skuffende gaver inkluderer en jetpack til Captain America - på trods af at han ikke bærer en i filmene.
The Mirror har forsøgt at kontakte Lego for en kommentar - men uden held.
Legos beskrivelse af kalenderen lyder således:
"Giv en ung superhelt en særlig start på den festlige sæson med Marvel Avengers Advent Calendar. Bag hver af de 24 låger er en daglig gave, som børn kan opdage i julemåneden. Der er syv minifigurer - Okoye, Doctor Strange, Captain America, Spider-Man, Wong, Iron Man og Black Widow - plus mini-bygninger og tilbehør, som børn vil genkende fra Marvel Cinematic Universe, herunder en mini-Quinjet og Hydra-toget. Når den store dag nærmer sig, kan børn blande gaverne for at skabe endeløse fantasifulde superhelteoplevelser."