En helt almindelig aften ved middagsbordet, endte med en video, som nu er blevet delt et utal af gange på de sociale medier.
Den lille pige ved navn Piper, har fået sig en større fanskare, efter at hendes mor har delt en video med hende på de sociale medier. Det skriver Mirror.
Familien sad og spiste spaghetti, da Pipers mor lagde mærke til at hun lavede nogle meget besynderlige ansigtsudtryk efter hver bid. Hun sagde dog intet og led helt tydeligt i stilhed. Hendes ansigtsudtryk afslørede nemlig hurtigt at hun ikke var vild med aftenens ret.
Du kan se den sjove video med Piper længere nede i artiklen.
Selvom Piper forsøger at lade som om hun kan lide maden, så kan hun ikke helt undertrykke det. Foto: Twitter
"Jeg er okay" siger hun til sin mor på videoen. Foto: Twitter
I et 17 sekunders langt og enormt morsomt klip, bliver Piper spurgt om hvordan det smager, hvortil hun blot svarer “godt”, efterfulgt af et ansigtsudtryk hvor hun gør alt for ikke at kaste op.
Den lille pige vil tilsyneladende ikke fortælle hendes mor, at hun ikke kan lide maden. Ud fra hendes reaktion er det dog heller ikke nødvendigt.
Kommentarerne til videoen som Annie har delt vælter ind.
“Det er fantastisk. Men hvad i alverden fik hun at spise?” Skriver en i kommentarfeltet.
“Jeg kan ikke holde op med at grine - det er det sjoveste jeg har set i lang tid”, skriver en anden.
Annie er overrasket over at Piper ikke kan lide maden, da de har fået spaghetti før - men hun antager at det muligvis kunne have noget med konsistensen at gøre. Hun kunne dog ikke lade være med at forevige øjeblikket, hvor hendes datter virkelig forsøger at være høflig og lade som om at hun godt kan lide maden.