En mor ved navn Lisa advarer nu andre forældre om noget, der pludselig kostede hendes 2-årige søn livet.
Den forfærdelige ulykke fandt sted tilbage i august måned, der startede som en dejlig sommerdag, men endte i et mareridt.
Det skriver People Magazine.
Den 2-årige dreng og hans ældre søster havde sammen med deres far og farfar været ude at køre.
“Min forlovede og hans far steg ud af bilen for at vaske vores anden bil, mens de efterlod børnene i bilen, de kørte i. Eftersom det var supervarmt udenfor, og de kunne se børnene derfra, lod de dem sidde i bilen med aircondition tændt og vinduerne oppe”, skriver hun på Facebook og fortsætter:
“Vores søn må have besluttet at rulle vinduet ned for at kalde på sin far eller fortælle dem noget og så rullede det på en eller anden måde op på sig selv (vinduesknappen er en vippekontakt - venstre og højre får den til at gå op og ned).”
Lisa tror, at den 2-årige dreng var kommet til at lukke vinduet med sit knæ, da han ville have fat i sin far. Her skete ulykken så, da han endte med at sidde fast.
Da faren kom tilbage til bilen, kunne han se sin søns hoved fastklemt i bilruden.
Han kontaktede alarmcentralen med det samme, men efter at være blevet hastet til hospitalet, hvor han blev behandlet straks, havde lægerne dårlige nyheder.
Lægerne fortalte, at Logan ikke havde gode chancer for at overleve, og blot en uge efter ulykken var den lille dreng sovet stille ind.
Netop derfor advarer Lisa nu andre forældre, da hun ikke ønsker at dette mareridt skal blive til virkelighed for nogle andre.