Lokker med vilde tilbud: Tag jobbet, og få 20 fridage om måneden

05/05/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Rekrutteringsbureauet tager desperate midler i brug, for at anskaffe arbejdskraft

Mest læste i dag

Hvor langt er du villig til at gå, for særdeles gode arbejdsforhold? Kunne du eventuelt finde på at rykke teltpælene op, og smutte om på den anden side af jordkloden?

Hvad hvis du blev tilbudt en årsløn på 1,1 millioner kroner, og 20 fridage fra jobbet om måneden?

Det er det vilde tilbud, britiske læger har fået stukket i hånden, hvis de er villige til at flytte til Australien, skriver B.T.

I tidsskriftet British Medical Journal finder nysgerrige læsere nemlig annoncer, der tilbyder meget lukrative arbejdsvilkår til britiske læger, der er klar på at få et par stempler i passet.

Skulle man takke ja til stillingen, bliver man honoreret med en årsløn på 240,000 australske dollars - det der svarer til omkring 1,1 million kroner - for blot 10 vagter om måneden.

Det efterlader rigeligt med tid til surfing og klappe kænguruer.

Hvis du synes det lyder som et desperat forsøg på at lokke velkvalificerede læger “down under”, så er du ikke alene om den tanke.

En tidligere læge i Storbritannien beskriver nemlig nyheden som “deprimerende læsning” på hans Twitter-profil.

“Det er vanskeligt at argumentere imod, at dette ikke er et fristende tilbud. Det sætter pres på regeringen: Hvis I ikke anerkender løn- og arbejdsvilkårsbekymringerne fra de britiske læger, gæt, hvor de så er på vej hen”.

For mange britiske læger er dette ikke blot en drøm, men også vejen ud af et mareridt.

Det britiske sundhedsvæsen er nemlig midt i en historisk krise. Både læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale har nemlig udtalt sig rasende og bekymrende mod både arbejdsvilkår og lønninger. Frustrationerne har allerede nu ført til adskillige ansatte, der har nedlagt deres arbejde.

Anbefalet til dig