Louise parkerede på en handicapplads: Nu raser hun over bøden

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun er langt fra tilfreds med bøden, hun fik.

Lige nu læser andre også

En kvinde ved navn Louise er rasende efter at have modtaget en bøde, da hun parkerede i på en handicapplads.

Hun fik bøden, mens hun havde parkeret ude foran et shoppingcenter, da hun skulle hente en gave til sin svigerinde.

Det skriver The Mirror.

Da Louise vendte retur til sin bil, kunne hun se, at hun havde fået en p-afgift til trods for, at hun havde det blå skilt, der symboliserer, at hun lovligt må parkere der, i sin forrude.

Louise har haft det blå skilt siden 2015 og siden da har hun haft det placeret synligt på instrumentbrættet. Det havde hun også, inden hun gik ind i shoppingcentret i Glasgow.

Hun blev endnu mere forvirret, da hun senere modtog et brev fra parkeringsselskabet, hvor hun blev informeret om, at hun ikke skulle have parkeret der, da hun ikke havde det blå skilt.

Det bemærkelsesværdige ved brevet var, at det indeholdt billeder af hendes bil, hvor det blå skilt tydeligt var synligt. 

“Jeg modtog en parkeringsafgift med et billede af mit blå skilt, der var tydeligt synligt på instrumentbrættet. Der var ingen tvivl om, at skiltet var der”, udtalte Louise til Glasgow Live.

Louise appellerede øjeblikkeligt p-afgiften, men modtog ikke svar i flere uger, hvilket fik hende til at frygte, at parkeringsselskabet ville sende inkassofolk efter hende. 

Efter fem uger blev bøden annulleret.

Louise blev først lettet over ikke længere at skulle betale, efter hun gentagne gange havde tjekket hjemmesiden.

“Jeg var så vred. De havde tydeligt set mit handicapskilt, for de tog et billede af det, og jeg parkerede klart inden for de tilladte grænser.”

Anbefalet til dig