Til trods for vigtigheden af at få bortskaffet sit skrald på den korrekte måde, så ses det stadig, at der bliver dumpet skrald i naturen.
Og det var netop, hvad der skete, da tre mænd valgte at smide flere skraldesække i motorvejskanten på M6-motorvejen, der løber gennem store dele af England.
Men den handling fortrød de kort efter, det var sket.
De tre mænd var nemlig blevet fanget på et kamera, der tydeligt viste, at de havde stoppet bilen ved et nødstop for at komme af med affaldssækkene.
Kort derefter fik et sæt færdselsbetjente stoppet mændene og ført dem tilbage til det sted, de havde dumpet skraldesækkene.
Her blev de tre mænd bedt om at rydde op efter sig selv, og de kan yderligere se frem til at modtage en bøde.
Politiet valgte at dele billeder af mændene, der pænt rydder op på Twitter, hvor opslaget fik mange positive reaktioner.
Opslaget kan ses i bunden af artiklen.
“Vi opdagede dette hensynsløse misbrug af et nødstop og sendte det hurtigt videre til politiet”, udtaler James Hawkes, der er ‘Highways England Network Operations Manager’ for Midlands til BBC.
Det ærgrer ham, at nogle mennesker i den grad kan finde på at misbruge et nødstop, og han påpeger, at mændenes handling både var ulovlig og uforsvarlig.
Du kan se billedet af mændene, der samler op efter sig selv herunder: