Kendra Roxberry fandt sig selv i en uventet situation, da hendes date, som vi kalder Josh i denne fortælling, foreslog, at hun skulle bidrage økonomisk til hans elregning for at få genetableret strømmen i sit hjem. Det fortæller Daily Express US.
Denne forespørgsel kom efter en date, hvor parret havde været ude at spise. Kendra havde valgt restauranten på Josh's opfordring. Hun valgte en godt anmeldt fiskerestaurant i Pittsburgh, da hun i lyset af Josh’s opfordring til selv at vælge sted gik ud fra, at hans økonomi var i orden. Måltidet løb op i omkring 1700 kroner - en regning Josh uden tøven dækkede.
Parret havde kendt hinanden i et par måneder og havde mødt hinanden på Tinder. De havde flere gange tilbragt tid sammen ved forskellige lejligheder. Men efter daten, og uden varsel, præsenterede Josh den bemærkelsesværdige anmodning, om ikke Kendra kunne betale hans elregning på omkring 2500 kroner med den forklarende kommentar: "Jeg regnede ikke med det ville være et problem, siden jeg betalte for din skaldyrsfest lol".
Kendra var forbløffet og svarede næste dag med et kort "lol ... virkelig? Jeg er ikke sikker på, at dette kommer til at fungere. Held og lykke!", hvorefter hun besluttede at blokere hans nummer.
Denne oplevelse fik Kendra, som til dagligt arbejder som sygeplejerske og er mor til to, til at reflektere over, hvor "giftig" Josh var, inden deres forhold udviklede sig yderligere. Hun insisterer på, at hun ikke er hjerteløs og ville have været åben for at hjælpe, hvis ikke han havde brugt daten som et middel til at presse penge ud af hende. Kendra delte deres beskedudveksling på Facebook, hvilket hurtigt genererede over 400 kommentarer fra forbløffede brugere, der kritiserede Josh's frækhed.
Blandt kommentarerne var der udtryk for undren over Josh's prioriteringer og enkelte humoristiske forslag som at sende ham 376 knæklys i stedet for penge.