Flere hundrede personer er chokerede, efter at have hørt, hvordan en mand opdagede sin kones utroskab.
Manden, hvis navn er Jake, fandt nemlig ikke kun ud af, at hans kone var ham utro. Hun var ham utro med hans egen bror, hvilket han opdagede i forbindelse med hans nevøs fødselsdagsfest.
Jake havde i denne forbindelse klædt sig ud som klovn, hvilket egentlig skulle have været hans brors job. Han var pludselig blevet syg, og derfor tilbød Jake at træde til.
Mandens nu tidligere kone begyndte pludselig at 'røre og befamle' ham, mens han var klædt ud som klovn. Det skyldes, at hun troede, at det var hans bror, og på den måde afslørede hun deres affære.
Hvad der gør det endnu værre er, at Jakes kone tilstod affæren, hvilket fik ham til at konfrontere sin bror og familie. Det viste sig, at de allerede vidste, hvad der foregik bag hans ryg.
Ifølge Daily Mail har Jake selv fortalt sin historie i et australsk radioprogram, hvor både værter og lyttere var i chok over det.
"For to til tre år siden blev min bror nu syg, og det var meningen, at han skulle klæde sig ud som en klovn til sin søns fødselsdagsfest," sagde Jake.
"Så jeg besluttede mig for at gøre det i stedet, og det var sådan, jeg fandt ud af, at min ekskone var mig utro."
"Hun kom hen til mig og begyndte at røre ved mig og befamle mig og sige min brors nav. Da jeg trak min maske af, faldt hendes kæbe bare."
"Hun sagde: 'Det er ikke din bror', og jeg sagde: 'Nej, det er det ikke'.
Det fik naturligvis Jake til at forlade festen med det samme, men hans ekskone nåede at indhente ham. Da hun gjorde det, valgte hun at gå til bekendelse og indrømme det hele.
"Hun fulgte efter mig og fortalte mig, at det havde stået på i et stykke tid," sagde han.
"Jeg konfronterede min bror og min familie, og de vidste det allesammen."
Den chokerende historie har fået massevis af lyttere til at vise støtte til Jake. Langt de fleste er naturligvis særligt forbløffede over, at familien var klar over, hvad der fik.
"Ad! Det er så forkert," lød det fra en kvinde.
"Åh, Gud! Det er forfærdeligt," sagde en anden.
"Det faktum, at familien vidste det, er det værste," sagde en tredje lytter.
"Så meget for, at blod er tykkere end vand," lød det fra en fjerde.
"Jeg ville vende dem alle ryggen," sagde en femte.