Mange gør det: Nu advarer 35-årig mod denne vane

Af: Thea Andersen

|

31/01/2024

Udland
Foto: Facebook / Fionnghuala Maguire
Foto: Facebook / Fionnghuala Maguire
Nu advarer 35-årige Fionnghuala Maguire andre mod at gå i solarium.

Lige nu læser andre også

"Jeg er stadig rædselsslagen," siger Fionnghuala Maguire fra Nordirland til nyhedsbureauet Kennedy News & Media og fortsætter:

"Det her har ikke kun påvirket mit liv, men også livet for alle i hele min familie. Det her var ikke det værd."

I over 15 år havde Fionnghuala Maguire en vane, der næsten kostede hende livet. Hun begyndte at tage sol allerede som 14-årig og udviklede en farlig afhængighed af solariet, skriver Dagbladet.

"Dengang var der ingen aldersgrænse for sådan nogle ting. Jeg blev rigtig brun, og det gav mig en masse selvtillid," fortæller hun.

"Du tror, du er udødelig," tilføjer den 35-årige, der ikke tog sin mors advarsler om hudkræft alvorligt.

Hendes solvaner blev en afhængighed, og over de 15 år tog sol mindst tusind gange.

Alt ændrede sig i 2020, da Fionnghuala Maguire opdagede en mistænkelig plet i sit ansigt. Da hun tog til en hudlæge for at få det bekræftet, fik hun beskeden om, at hun var ramt af modermærkekræft. Hun gennemgik behandling med immunterapi og udviklede endda Addisons sygdom (morbus Addison eller primær binyrebarkinsufficiens), der førte til akut indlæggelse.

"Jeg var kun en eller to dage fra at dø," fortæller hun. De sidste to år har hun fjernet fem modermærker på grund af mistanke om kræft, og gennemgår regelmæssige undersøgelser hos en hudlæge.

Hver sjette til ottende uge modtager Fionnghuala Maguire laserterapi i ansigtet for at reparere skader efter immunterapien, og den dag i dag fortryder hun og hun undrer sig over, hvorfor hun ikke valgte selvbruner i stedet.

"Nu er jeg kridhvid. Jeg ligner ikke mig selv længere. Alt dette på grund af ønsket om solbrændt hud, som man bogstaveligt talt kan købe på tube. Jeg er rigtig sur på mig selv," slutter hun.

Anbefalet til dig