Onsdag blev det en kendsgerning, at Donald Trump bliver USA's 47. præsident.
Trump er på mange måder en atypisk præsident, men på særligt ét punkt adskiller han sig fra de andre; Han er den eneste præsident nogensinde, der har haft en straffesag.
Og han har ikke bare haft en, han har haft hele fire.
I en usædvanlig situation for en præsidentvalgt er Trump blevet sigtet i både føderale og statslige sager.
Den særlige efterforsker, Jack Smith, arbejder med justitsministeriet om, hvordan sagerne skal afvikles inden Trumps indsættelse.
Det skriver VG.
En siddende præsident kan nemlig ikke tiltales i føderale straffesager, hvilket kræver, at anklagemyndigheden tager stilling til, hvordan sagerne skal afsluttes.
“De to føderale sager forsvinder,” forudser USA-eksperten Eirik Løkke over for det norske medie og peger på, at Trump som præsident kan vælge en loyal justitsminister, der kan afvikle sagerne.
På statsniveau ser det anderledes ud, eftersom staterne i USA har uafhængig jurisdiktion.
Blandt sagerne er tiltaler om valgfusk og anklager om forsøg på at påvirke valgresultaterne, særligt i staten Georgia, hvor Trump også opnåede støtte.
Ifølge eksperten vil statslige sager som valgfusksagen dog sandsynligvis heller ikke udvikle sig yderligere, da Trump har samlet opbakning blandt de konservative, der ser retsforfølgelsen som et udtryk for "den dybe stat" og domstolenes politisering.
Ud over de strafferetlige sager fortsætter civile sager dog mod Trump.
Den endelige indsættelse af Trump og vicepræsident JD Vance er planlagt til den 20. januar.