Mars hives i retten over farlige Skittles: Uegnet som menneskeføde

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand har sagsøgt Mars, der fremstiller Skittles. Han hævder, at brugen af titandioxid gør det "uegnet som menneskeføde".

Lige nu læser andre også

Slikproducenten Mars Inc., der fremstiller Skittles, er blevet sagsøgt af en forbruger, der hævder, at de er "uegnet til at blive indtaget af mennesker".

Det hele skyldes et fødevaretilsætningsstof kaldet titandioxid, også kendt som E171, som er forbudt i EU, men som indgår i Skittles i USA, og som er en af årsagerne til de lyse regnbuefarver i slikket.

Retssagen har fået nogle Skittles-fans til at spekulere i, om deres yndlingsslik er sikkert at indtage - og hvad i alverden titandioxid er for noget.

Det skriver Washington Post.

Jenile Thames sagsøger Mars, Inc. for det, hun hævder, er "forhøjede niveauer" af farvetilsætningsstoffet titandioxid (TiO2) i Skittles.

De hævder, at Mars stadig bruger ingrediensen i USA, selv om de har sagt, at de ville udfase det i 2016.

Det hævdes endvidere, at virksomheden ikke har informeret "forbrugerne om konsekvenserne af at indtage giftstoffet".

Det fremgår af Thames' søgsmål, at hun aldrig ville købt Skittles, hvis hun havde vidst, at de indeholdt titandioxid. Stoffet er anført på emballagen, men Thames mener, at måden, de laver emballagen på, gør det svært at læse ingredienserne.

Hvad er titandioxid?

Titandioxid er et tilsætningsstof, der undertiden tilsættes for tilføje mere farve til fødevare.

Ifølge American Chemistry Council har det været brugt til levnedsmiddelfarve og i slik, kosmetik og medicin.

Stoffet er normalt kun til stede i fødevarer i små mængder, men spørgsmål om, hvilket niveau af stoffet der er sikkert at indtage - hvis det overhovedet findes - førte til afgørelsen om, at det ikke bør være anvendt i fødevarer i EU.

EU-Kommissionen og medlemsstaterne valgte derfor at forbyde stoffet i oktober 2021. Forbuddet er trådt i kraft den 7. februar 2022.

Den amerikanske Food and Drug Administration har derimod ikke udstedt et forbud, men har iu stedet vurderet, at det er sikkert at bruge til farvning af fødevarer, så længe det opfylder visse begrænsninger, f.eks. at titandioxid ikke må overstige 1 vægtprocent af fødevaren.

En talsmand for Mars har sagt, at deres brug af titandioxid er i overensstemmelse med FDA's regler, hvorfor man ikke ønsker at kommentere yderligere.

Anbefalet til dig