Martin raser mod McDonald's: Gjorde chokerende fund i søns mad

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Martin er rasende på McDonald's, efter han har gjort et chokerende fund i sin søns mad, som han havde taget med hjem.

Lige nu læser andre også

Martin Holmes fra Derry i Nordirland, hentede mad på McDonald's til sin familie på en lørdag aften. De havde forventet, at det blot ville være et helt normalt måltid fra deres foretrukne burgerrestaurant, men det blev noget helt andet.

Da han kom hjem med maden fra McDonald's i Derry's Waterside, og begyndte at dele den ud til sin familie, bemærkede han hurtigt, at der var noget helt galt med den kyllingewrap, som hans syvårige søn havde bestilt.

Inde i den forseglede æske, var der nemlig slet ikke en kyllingewrap. Derimod viste det sig, at hans søn havde fået en sammenfoldet karklud – og ingen mad.

"Man har ikke noget imod, at der mange en bakke pommes frites, eller at der mangler dyppelse. Men dette er et helt andet niveau," sagde Martin efterfølgende ifølge LADbible.

"Min søn sad på min højre side, og i det øjeblik han åbnede den, så jeg det hvide materiale indeni, og jeg tænkte: 'Hvad har de pakket det ind i?'."

"Jeg kunne ikke tro det, da jeg så karkluden. Nogen i køkkenet lagde den i pakken, forseglede den og lagde den ud til en kunde."

Foto: Privat

Naturligvis var familien slet ikke tilfredse. Derfor valgte Martins kone at køre retur til McDonald's-restauranten, for at finde ud af, hvad der var gået galt.

Efter at have forklaret situationen, var restaurantchefen 'meget undskyldende' og tilbød dem et gavekort, sagde Martin.

"Min kone sagde, at han var meget undskyldende og virkelig ked af det, men i sidste ende er der nogen i hans køkken, der har fejlet," sagde Martin.

"Ud fra et sundheds- og sikkerhedssynspunkt er det patetisk. Vi fik at vide, at filialen for nylig havde udført en sundhedsinspektion og fået fem stjerner, hvilket man ville forvente for et stort navn som McDonald's."

"Dette kan være en isoleret hændelse, men de kan ikke gøre dette og tænke, at det er normalt. Det er helt andet niveau."

"Nogen har taget beslutningen om at folde kluden pænt og lægge den i emballagen. Jeg har aldrig set noget lignende og aldrig hørt om noget lignende før."

Ifølge Mirror blev den ansatte, der har lagt karkluden i æsken, identificeret og sendt hjem, selvom det i øjeblikket er uklart, om vedkommende er blevet fyret helt.

Anbefalet til dig