Meghan har både fået tilnavne af personalet på slottet, men også pressen har været yderst hårde ved hende.
Blev forlovet i efteråret 2017
I efteråret 2017 viste den forelskede prins Harry verdenspressen sin forlovede, Meghan Markle, der på det tidspunkt var amerikansk skuespillerinde – blandt andet i serien Suits.
Et halvt år efter blev parret gift i St. George's Chapel nær slottet Windsor Castle vest for Storbritanniens hovedstad, London, for præcis to år siden den 19. maj.
Der er dog sket meget siden, og nu har de trukket sig tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.
En vild tredje date
Parret blev sat op på en blind date gennem en fælles bekendt. De havde to dates i London, hvorefter prins Harry gik all in på 3. date og inviterede Meghan med til Botswana i Afrika.
Allerede her var der problemer, for prins Harry kom på kant med de britiske tabloidmedier, da han beskyldte dem for at udsætte hende for sexisme og racisme. Det skriver B.T.
I starten havde Meghan og Harry et langdistanceforhold. Hun arbejdede nemlig i Toronto i Canada, hvor Suits-optagelserne fandt sted, og Harry var i London.
Alligevel gik det hurtigt med at fri. Efter kun halvandet års friede prins Harry med ring med stor diamant fra Botswana hvor de havde deres første ferie sammen, men i ringen var også et minde fra prins Harrys afdøde mor prinsesse Dianas nemlig to mindre diamanter fra hendes juvelsamling.
”Jeg forelskede mig i Meghan utroligt hurtigt. Stjernerne stod lige, og alt var på en eller anden måde perfekt,” sagde prins Harry i forlovelsesinterviewet.
Siden er der dog sket meget, og Harry og Meghan er nu flyttet til USA med deres lille søn, som for nyligt blev et år.