Meteorolog indså, at tornado havde retning mod hans hjem: Så måtte han tænke hurtigt

02/4/22 15:49

Mathias Busekist

Foto: Twitter/NBC4 Washington
Optagelserne viser det øjeblik, hvor en meteorolog ringer til sine børn for at fortælle dem, at de skal gå i sikkerhed i kælderen.

Doug Kammerer fra NBC Washington blev mildest talt tvunget til at tænkte hurtigt, da han under udsendelsen indså, at en tornado havde retning mod hans hjem.

Torsdag den 31. marts blev D.C ramt a voldsomt vejr i form af tordenvejr med kraftige vindstød - og ikke mindst en tornado.

Han indså under udsendelsen, hvor man fulgte tornadoen live, at den havde retning mod hans hus i Chevi Chase, hvor hans børn var. 

"Vi følger den tæt, og jeg kan se, at den har retning mod mit hus," siger han, mens han zoomer ind og tilføjer:

"Den nærmer sig Chevy Chase-området, hvor mit hus ligger, samt Bethesda-området. Det er også langs Wisconsin Avenue, så I skal være opmærksom, hvis I bor langs Massachusetts eller Wisconsin Avenue."

Han vælger herefter at tage sin telefon frem for at ringe til sine børn for at advare dem.

"Kent, er du der, ven? Du skal gå ned i kælderen. Vi har fået en tornado-advarsel. Jeg vil være sikker på, at du og Cally kommer ned så hurtigt som muligt."

"I skal gå derned med det samme og gå ind i soveværelset dernede og vent 10-15 minutter, okay? Gør det nu, tak, kammerat."

Foto: Twitter/NBC4 Washington

Foto: Twitter/NBC4 Washington

Trods situationens karakter formår han at holde hovedet koldt og endda lave en joke.

"Jeg er nødt til at advare mine børn, for jeg ved, hvad mine børn laver lige nu, og de spiller sikkert computer."

NBC4 Washington delte klippet på Twitter og skrev, at "da der lød en tornado-advarsel i går aftes, arbejdede Storm Team4 @dougkammerer på at holde dig informeret og sikker - som han gjorde med sin egen familie."

Kammerer har siden talt om øjeblikket på sin Facebook-side og samtidig beroliget sine følgere med, at ingen kom til skade, da tornadoen ramte.

"Jeg fulgte denne tornado-advarsel og så, at den havde retning mod mit hus. Mit hjerte sank, selv om vi var live. Mine børn var alene hjemme, og jeg vidste, at de ikke var opmærksomme. Jeg var nødt til at foretage opkaldet," skriver han.

"Jeg har aldrig gjort noget lignende før. De var heldigvis i sikkerhed, og selv om tornadoen ramte, var der ingen tilskadekomne. Tak, fordi I blev hos os, alle sammen!

Opslaget har modtaget hundredvis af kommentarer fra folk, der deler deres ros til den hurtigt tænkende vejrmand.

"Du gjorde absolut det rigtige, Doug. Familien først!!!," skriver en.

"Tak fordi du sætter et stærkt eksempel ved at sætte familien først," tilføjer en anden.