Milliardærfrue sporløst forsvundet: Nu sigtes hendes mand for drab

Udland
Nu er Tom Hagen sigtet for medvirken til eller drabet på sin hustru Anne-Elisabeth Hagen. Foto: Shutterstock
Udefra lignede deres liv den rene idyl. Milliardæren og fruen som levede i sus og dus.

Lige nu læser andre også

Nu peger det dog på, at det kun var en facade. Det sendte et chok igennem det ellers så fredelige Skandinavien, da norsk politi i 2018 kunne fortælle, at Anne–Elisabeth Hagen var blevet bortført. Angiveligt var hendes mand - milliardæren Tom Hagen - og resten af familien blevet præsenteret for et krav om en stor løsesum, hvis de ønskede at se Anne–Elisabeth Hagen igen. 

Det er efterhånden halvandet går siden. Siden dengang har det kun været kortfattede kommentarer, som norske politi har knyttet til sagen. Indtil i dag. Her smed politiet nemlig noget af en overraskelse allerede fra morgenstunden.

Anholdt på vej til arbejde

Tirsdag morgen blev Tom Hagen nemlig anholdt, da han var på vej til arbejde. Det fortæller det norske politi på et pressemøde. Her bekræftet politiet også, at Hagen sigtes for medvirken til eller drabet på sin hustru Anna-Elisabeth Hagen. 

Derudover kunne politiet også fortælle, at deres interesse begyndte at snævre ind på milliardæren selv, fordi de synes sagen bar præg af "vildledning", der skulle være tydeligt planlagt. 

"Undervejs, mens andre hypoteser er blevet svækket, er politiets mistanke mod Tom Hagen gradvist blevet styrket," fortæller efterforskningsleder Tommy Brøsk til de fremmødte journalister. 

Det fortælles også, at ingen andre end Tom Hagen er blevet anholdt i dag. Hvorvidt der tidligere er foretaget anholdelser i sagen, står hen i det uvisse. Politiet bekræfter dog, at man arbejder på at finde en medsammensvoren, der skulle have været en del af forbrydelsen. 

 

Anbefalet til dig