En enkelt besked blev dråben
Lige nu læser andre
Et af verdens mest kendte hotelnavne står pludselig uden sin mangeårige frontfigur.
75-årige Tom Pritzker har med øjeblikkelig virkning trukket sig som bestyrelsesformand for Hyatt efter nye afsløringer i Epstein-sagen. Det fortæller B.T.
Mailkorrespondance blev bødlen
Den amerikanske milliardær er dermed endnu et prominent navn, der må betale prisen for forbindelser til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.
Ifølge New York Times havde Pritzker fortsat kontakt med Epstein i årene efter, at Epstein i 2008 blev dømt for at have købt seksuelle ydelser af en mindreårig.
Det er især en mailudveksling fra 2018, der nu har sat gang i kritikken.
Læs også
I korrespondancen bad Epstein Pritzker om hjælp til at arrangere en rejse til Sydøstasien for sin kæreste, Karyna Shuliak.
Pritzker indvilligede.
Da Shuliak skrev, at hun ville forsøge at finde en ny kæreste til Epstein, svarede Pritzker: “Må Kraften være med dig,” efterfulgt af en smiley.
Mailen er blevet offentliggjort i de seneste dokumenter fra sagen og har vakt opsigt, fordi den viser, at kontakten fortsatte længe efter Epsteins første dom.
Fortryder forbindelsen
I et brev til Hyatts bestyrelse meddeler Pritzker, at han går på pension med øjeblikkelig virkning.
Læs også
Han beklager dybt sin relation til både Epstein og Ghislaine Maxwell, som i dag afsoner 20 års fængsel for sin rolle i misbruget.
Pritzker oplyser samtidig, at han ikke genopstiller til bestyrelsen ved generalforsamlingen i maj.
Hyatt har udpeget administrerende direktør Mark S. Hoplamazian som ny bestyrelsesformand.