'Min mand kaldes 'ulækker' og 'klam', fordi jeg ligner hans datter - men jeg er ligeglad'

05/04/2023

Nicolai Busekist

Foto: Instagram
En kvinde, der er 16 år yngre end sin mand, har afsløret, at hendes mand bliver kaldt både 'ulækker' og 'klam' af fremmede på nettet.

Mest læste i dag

28-årige Savana Chapin blev gift med 44-årige Chris for lidt over et år siden.

Hun har delt ud af deres forhold på de sociale medier, og her har hun modtaget mange grimme kommentarer. Blandt andet har mange påpeget, at hun er en 'klon' af Chris' datter.

Det skriver The Sun.

Savana, der er mor til tre, er kun syv år ældre end sin steddatter, 21-årige Tizzi. Ingen af dem ser det dog som et problem. Derimod betragter de sig selv som 'bedste venner'.

"Tizzi var oprindeligt ikke meget for det," lyder det fra Savana ifølge The Sun.

"Jeg ved, at hvis jeg var på Tizzis alder, og min far kom hjem med en pige, der var tættere på min alder end min fars, ville jeg nok have banket hende.

Foto: Instagram

Hun fortæller også, at der er mange, der mener, at den store aldersforskel på hende og manden Chris er 'ulækkert' og 'sygt'.

Parret har været sammen i fire år, efter de mødte hinanden, da Savana blev ansat som frisør i en salon, der ejes af Chris.

På daværende tidspunkt var Chris ved at blive skilt fra sin ekskone, som er mor til hans tre første børn. Savana var selv lige kommet ud af et forhold.

Tilsyneladende førte det faktum, at de var sammen hver dag til, at de begyndte at skabe en romantisk forbindelse.

Foto: Instagram

Både kolleger og venner langede ud efter Savana, som de kaldte en 'homewrecker', mens andre mente, at Chris 'misbrugte' Savana. Det var derfor ikke fryd og gammen, da parret stod frem med deres forhold.

De lod sig dog ikke stoppe af den negative modtagelse af deres forhold. Derimod har de nu fået tre børn sammen, hvilket bringer den samlede børneflok op på seks stk.

Chris' ældste datter Tizzi er meget tæt med Savana, da de er næsten på samme alder og har arbejdet sammen i frisørsalonen, hvor det kontroversielle forhold fik sin spæde start.

De unge kvinder har begge langt, bølget og lyst hår samt samme stil. Derudover deler de også deres unikke forhold på sociale medier, hvor mange folk sammenligner dem.

Foto: Instagram

Det faktum, at der er en slående lighed mellem dem, har resulteret i, at Chris er blevet beskyldt for at have indledt et forhold til en 'klon' af sin egen datter.

Det er familien selv, der har åbnet op om den store mængde negative og hadefulde kommentarer, de får. Bl.a. har flere folk skrevet, at Chris er 'ulækker', og at han er 'syg i hovedet', fordi han ønsker 'date sin egen datter'.

Savana og Chris forstår, hvorfor deres forhold er under lup, men har langet ud efter de personer, der kommenterer de 'sygeste af de syge' ting på deres opslag på sociale medier.

"Vi er bare én stor familie. Det er lige meget, hvad andre siger. Vi er glade, og det er alt, der betyder noget," slår Savana fast.

Anbefalet til dig