"Jeg så hendes billede og var af en eller anden grund tiltrukket af hende med det samme," siger han til mediet og tilføjer:
"Hun havde bare en skøn energi, det var tydeligt. Jeg kan ikke forklare det, men jeg vidste bare, at jeg var nødt til at lære hende at kende."
Justin Pounders og Amy Giberson talte i telefon flere gange og sendte hinanden en lang stribe beskeder, før de endelig mødtes på en restaurant i lokalområdet. Men det var først efter to uger, at det gik op for det nyforelskede par, at de faktisk havde kendt hinanden for 30 år siden.
"Vi sad i bilen, da Justin sagde, at han elsker mit navn, fordi han plejede at være vild med en pige i børnehaven, som hed det samme," fortæller Amy Giberson.
Kort tid efter gik det op for parret, at de havde gået i den samme børnehave, og brikkerne faldt derefter hurtigt på plads.
"Vi bad vores forældre om at grave gamle billeder frem. Justins mor fandt et billede af os sammen, og jeg begyndte bare at græde. Jeg var ekstatisk! Jeg var den Amy, han havde været vild med," lyder det fra den 33-årige.
Foto: Privat
Parret havde delt sandkasse og legetøj i børnehaven, hvor de altid var sammen og ville sidde ved siden af hinanden. Senere kom de i hver deres skole og mistede derfor kontakten.
De mener dog ikke, at det er et tilfælde, at de har fundet hinanden igen.
"Det er helt klart meningen, at vi skal være sammen," siger Amy Gibson.