Mor blev erklæret egnet: 10 dage senere blev hendes børn fundet døde

17/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: Facebook
En kvinde forsøgte først at sælge sit barn for en iPhone. Året efter blev begge hendes børn fundet døde i en varm bil.

Mest læste i dag

Blot 10 dage efter, at deres mor blev erklæret egnet til at tage vare for sine børn, blev to små piger fundet døde i en varm bil.

De to søstre Chloe-Ann og Darcey-Helen Conley mistede livet i november 2019, men først nu har deres mor indrømmet at have forårsaget deres død.

Mor Kerri-Ann Conley har erklæret sig skyldig i at have forårsaget de to børns død, og ligeledes indrømmet, at hun var afhængig af metamfetamin på daværende tidspunkt.

Ikke nok med det, så er der også blevet vist billeder af det ene af de to børn, der havde en bong i munden.

Selvom man skulle tro, at det var alt, så er det ikke tilfældet. Tilbage i juni 2018 forsøgte kvinden nemlig at sælge dit dengang ufødte barn for en iPhone 7.

Til trods for alt dette, lykkedes det for kvinden at blive erklæret egnet til at tage vare for sine to børn, hvilket hun blev blot to uger før deres død.

Det skriver Daily Star.

En rapport, der blev udført på daværende tidspunkt, viser ellers, at hun flere gange nægtede at aflevere en narkotikatest.

Ydermere fremgår det også af denne rapport, at et af hendes børn blev set løb rundt med en bong i hjemmet, inden den lille pige blev taget med på hospitalet, hvor lægerne kunne konkludere, at hun var 'undervægtig, bleg og døjede med diarré'.

I rapporten kommer det også frem, at moderen blev opdaget i både at tage og sælge stoffer den 13. november 2019, hvilket foregik fra familiens hjem. Alligevel blev hun erklæret egnet til at tage vare for sine børn.

Desværre var det ikke den rette beslutning, for kun 10 dage senere blev de to piger fundet døde i en varm bil.

Kerri-Ann hævdede, at hun havde taget dem med hjem til en kl. 23:30 om aftenen, og at hun ikke ville vække dem, så hun lod dem i stedet blive i bilen.

Kl. 04.00 morgenen efter, vendte hun tilbage til bilen, hvor hun fandt de to piger døde, da temperaturen var op mod 60 grader inde i bilen.

Denne uge fik hun endelig sin straf, efter at have erklæret sig skyldig. Hun kommer derfor til at skulle tilbringe ni år bag tremmer.

Pigernes far, Peter Jackson, var dog slet ikke tilfreds med denne straf, da han mente, at den burde have været hårdere.

"Jeg mener, at hun skulle have været dømt for mord. Hun skulle have været idømt 30 års fængsel. Jeg synes ikke, at det er fair - det var forsvarsløse børn," lød det fra ham ifølge Daily Star.

Anbefalet til dig