Mor blev hentet af politiet i badeland grundet upassende bikini: Hun kan ikke selv se problemet

Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Moren var langt fra enig i, at bikinien var upassende.

Lige nu læser andre også

Der er delte meninger om, hvad der er passende og upassende påklædning til mange forskellige lejligheder.

Men i et badeland kan der ikke være meget tvivl om, at den gængse påklædning er badetøj.

Alligevel har et badeland netop dannet ramme for en bizar situation, hvor en mor endte med at få politieskorte væk fra stedet.

En varm sommerdag skulle den amerikanske mor, Madelyn, i badeland med sine børn - men dagen endte med at tage en yderst uventet drejning.

For nogle år siden led moren af brok, hvilket gjorde hende immobil, hvorfor hun i den periode tog meget på i vægt.

Hun besluttede at tabe sig, da hun ikke længere var hæmmet af sin brok.

I løbet af de to år formåede hun at smide omtrent 100 kilo, og siden da har hun holdt ved den sunde livsstil, og nu var hun ikke længere bange for at vise sig selv i badetøj.

Derfor var det heller ikke et problem for hende at tage sine børn med i badeland.

Oplevelsen i badelandet blev dog ikke, som hun havde forventet. To ansatte konfronterede hende nemlig kort efter ankomsten, og bad hende om at forlade stedet.

Årsagen til det var, at moren bar en bikini, der var ‘for lille’ og ‘upassende’.

Moren var alt andet end enig, og mente at samtlige andre kvinder, der befandt sig i badelandet, var klædt akkurat ligesom hende.

Du kan se et billede af hende i bunden af artiklen.

“Min krop ser anderledes ud end pigerne her, men hvorfor skulle jeg skamme mig over min krop? Jeg føler mig godt tilpas i min bikini, og jeg er stolt af den, jeg er”, udbrød hun til de to ansatte.

Det fik ikke de to ansatte til at ændre mening, og de gav moren to muligheder: Tag shorts på eller forlad stedet.

Moren nægtede at gøre nogen af delene.

“Hvis I vil have mig til at gå, så må I hellere ringe til politiet og få dem til at eskortere mig ud”, råbte hun til de ansatte.

Kort tid efter ankom politiet for at eskortere moren ud af parken. 

Du kan se et billede af moren, Madelyn, efterfulgt af en video om hele situationen her: 

Foto: YouTube

Anbefalet til dig