En australsk mor ved navn Ashy fra Queensland tog til TikTok for at afsløre en bizar interaktion mellem hendes femårige søn og hans lærer i skolen.
Moren begyndte med at forklare, hvordan hun havde sendt sit barn i skole med et stykke kage i hans madkasse, men blev overrasket, da han vendte tilbage uden at have rørt det, skriver The Sun.
"Da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke havde spist det, sagde han, at læreren, der var på vagt ved frokosttid, ikke ville åbne det for ham, fordi kage ikke er sundt," fortalte hun.
Foto: TikTok
"Min søns madpakke er meget velafbalanceret. Han får alt fra mejeriprodukter til frugt, sandwich, kolde kødretter og masser af forskellige valgmuligheder," sagde Ashy og fortsatte:
"Og det er fordi, vi mener, at det er vores opgave som voksne at sørge for tilstrækkelig mad og variation, så vores søns ernæringsmæssige behov bliver opfyldt, og for at tillade ham at lytte til sin krop og træffe beslutninger i overensstemmelse hermed - hvilket betyder, at han nogle gange må få søde ting."
"Jeg ved, at nogle mennesker kalder søde ting for 'forkælelse' eller lignende, men vi kalder det bare 'mad' her i huset. Vi tillægger ikke mad en moralsk værdi, vi sørger bare for mad."
Moren forklarede, at hun følte sig en smule "irriteret" over lærerens beslutning om, hvad hendes søn "kan eller ikke kan spise".
"Hvis min søn har spist sin skinke og ost, yoghurt, frugt og hans sandwich, så må han da også spise kagen, hvis han er sulten," sagde moren og tilføjede:
"Jeg traf beslutningen om at lægge den i madpakken til ham, og nu føler jeg mig virkelig dårlig over, at denne lærer skammede ham foran hans venner for ikke at have 'sund' mad i sin madkasse."
Dagen efter valgte Ashy at give sin søn endnu et stykke kage med i madpakken - men uden indpakning, så han selv kunne spise det, når han ville og dermed ikke havde brug hjælp til at åbne det.
Ashys video har fået over en million visninger, og hendes følgere grinede af, hvordan hun håndterede situationen.
"Jeg arbejder i uddannelsessystemet, og jeg er enig i dine holdninger. Jeg kan ikke lide, når lærere og andre siger, at et barn ikke 'kan' få noget!," skriver en bruger.
"Jeg giver dem ikke længere noget med, som de ikke selv kan åbne selv, ellers åbner jeg det på forhånd," lyder det fra en anden.
I en opfølgende video bekræftede moren, at hun havde haft en "rolig, uformel snak" med sin søns lærer.
"Jeg føler, at vi - i det mindste for nu - forstår, at dét, der er i min søns madkasse, kan han spise i den rækkefølge, han ønsker det [...] Det er det, jeg ønskede skulle ske, og jeg er glad."