Ruby Tuesday Matthews har delt et opslag på de sociale medier, der endte med at dele vandene. Der er mange, der har bakket op om hende, mens andre har givet udtryk for forundring eller afsky.
Det skyldes, at den australske influencer indrømmede, at hun besluttede at barbere sin lille datters hoved. Det gjorde hun, fordi hun havde hørt, at det ville få hendes hår til at vokse 'hurtigere' og blive 'tykkere'.
Den unge kvinde har mere end 230.000 følgere på det sociale medie Instagram, hvor hun også afslørede, hvad hun gjorde ved sin datter.
Datteren blev født i september, og få måneder senere delte hun og hendes forlovede et billede, der handlede om datterens første højtid. Hun delte sin begejstring på de sociale medier, hvor hun delte et bedårende billede af datteren Holiday i en pink sparkedragt.
Det var i denne forbindelse, at hun også afslørede, at hun faktisk havde barberet sin lille piges hår. Det gjorde hun derfor kun få måneder efter datterens fødsel, skriver The Sun.
Ruby delte en video på nettet af Holiday, hvor hun også viste datterens nybarberede hoved. Hun fik desuden også sin søn til at tilkendegive sin mening om det, og han brød sig ikke om det, slog han fast.
"Se hendes lille barberede hoved," sagde Ruby, hvortil sønnen svarede med følgende: "Nej, det kan jeg ikke lide."
I denne forbindelse forklarede Ruby, at hendes børn er født med mørkt hår, som ser 'plettet ud'. Derfor valgte hun at barbere det, for at få det til at vokse hurtigere og blive mere jævnt.
Foto: Instagram
"Mine børn er født med mørkt hår, der ser skørt plettet ud. Jeg synes, at barbere det får det til at vokse hurtigere, tykkere og meget mere jævnt," sagde hun i en video på de sociale medier.
Ruby afslørede også, at det ikke var første gang, hun benyttede sig af denne teknik. Hun brugte nemlig samme teknik på sønnerne Rocket og Mars, og her havde det fungeret glimrende for hende.
Ifølge The Sun er der da heller ikke noget odiøst ved det. Tværtimod er det en helt almindelig praksis i mange kulturer, at barnet får barberet sit hår de første måneder af livet. Ofte bliver håret også barberet kort tid efter fødslen.
Til trods for dette, så var der mange af hendes følgere, der både var forargede over og afskyede handlingen. Omvendt var der også mange, der skrev, at de gjorde det samme. Derfor er det tydeligvis en ting, der deler vandene.
Foto: Instagram
Ruby afslørede dog, at hun havde modtaget et væld af positive og opmuntrende beskeder fra andre forældre.
"Så det viser sig, at mange af jer har gjort det samme," lød det også fra hende.
I kommentarsporet under videoen var der mange forældre, der indrømmede, at de gjorde det samme. De fleste af dem gjorde det af samme årsag som Ruby.
"Jeg gjorde dette med min datter af samme årsag, og det virker fantastisk. Det ser helt forfærdeligt ud i et par uger, men det er det værd," lød det fra en bruger.
"Det er 100% en ting! Italienere gør det hele tiden," skrev en anden.
"Det er meget almindeligt i mange kulturer. Jeg barberer alle mine børns hoveder. Og børnebørn. De har alle fantastiske hoveder med tykt smukt hår," kommenterede en tredje.
"Jeg gjorde det også, og alle blev vanvittige. Men jeg er frisør, og det virker faktisk," lød det fra en fjerde.