Mor i chok: To slikposer for 400 kroner

Af: Thea Andersen

|

24/11/2022

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En mor skulle af med flere hundrede kroner for to poser med juleslik.

Lige nu læser andre også

For en måned siden valgte en mor ved navn Rhiannon Brown at tage sine to børn og mand med på juletur til Winter Wonderland i Cardiff. Det viste sig dog at blive en noget dyrere tur, end hvad hun havde forstillet sig.

Julemarkedet i Cardiff har alt lige fra skøjtebane til traditionelle boder, som byder på masser af julelækkerier. En af boderne er Great British Fudge Company, som familien gik forbi. Her fik børnene lov til at vælge hver deres pose med juleslik, vel vidende at det ville være dyrt.

Rhiannon havde dog ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville koste dem £47, svarende til 400 kroner, for godterne - men det gjorde det altså. Derfor måtte Rhiannon have den store pung frem.

Det skriver Daily Star.

Efter chok-oplevelsen på julemarkedet, tog hun til Instagram for at dele den med sine følgere. 

"Det gjorde den dag, vi havde, mindre hyggelig. Ingen har i dag råd til at bruge £47 på slik," skriver moren og tilføjer:

"Jeg føler, at de måske burde vise et par udstillingsposer med slik i, hvor der står, hvor meget de cirka vil koste, så folk er klar over, hvor meget de skal give. Ingen ved, hvordan 100 g slik ser ud."

Derudover sendte hun en klage til boden.

Over for WalesOnline har en talsmand for Great British Fudge Company svaret:

"Vi kan bekræfte, at vi nu har været i kontakt med Rhiannon Brown, efter at hun klagede over hendes oplevelse ved køb af 1,6 kg slik til £47,00 i vores bod i Cardiff. Rhiannon har forklaret os, at hun var klar over den viste pris på 2,79 £ pr. 100 g, men var stadig chokeret over den endelige pris, da den blev vejet. Hun forklarede også, at hun valgte at betale for varerne for ikke at skuffe børnene og fordi de allerede var begyndt at spise dem.

Vi ville aldrig have tvunget nogen til at betale for noget, de ikke ville eller var utilfredse med, og ville have accepteret, som mange har sagt, de gjorde, hvis hun forlod posen eller bad om at få nogle stykker fjernet.

Vi har tilbudt Rhiannon en fuld refusion og forklaret, at vi allerede arbejder på at forbedre vores service, så vi kan undgå problemer fremadrettet [...] Vi er meget kede af, at Rhiannon følte, at hun var forpligtet til at betale, og håber, at hun accepterer vores tilbud om at refundere."

Det vides ikke, hvorvidt hun accepteret den eller ej.

Anbefalet til dig