Mor i sorg: "Min egen dumhed kostede min datter livet"

27/11/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Privat
En mor mistede på tragisk vis sin 2-årige datter. Den værste del for den sørgende mor er, at det er hendes egen glemsomhed, der kostede hendes datter livet.

Mest læste i dag

En britisk kvinde ved navn Kim Rowlands har gennemlevet enhver forælders værste mareridt. For fire år siden mistede hun nemlig sin blot toårige datter i en tragisk ulykke.

Det er nok i sig selv til at få enhver mor til at sørge. Men for Kim Rowlands er det endnu værre. Med egne ord, var det nemlig hende, der var skyld i, at hendes blot toårige datter mistede livet i en forfærdelige ulykke. 

Det skriver det britiske medie BBC.

Den tragiske hændelse skete i marts 2018, da den unge kvinde fra Cardigan i Wales skulle hente nogle penge på din arbejdsplads. I mellemtiden havde hun ladet sin datter sidde i familiens Mini. 

Kort efter begyndte bilen at trille, da Kim ikke havde fået trukket håndbremsen. Mens hun befandt sig på sin arbejdsplads, trillede bilen ned i den nærliggende River Teifi.

Den toårige Kiara Moore sad fastspændt i sit barnesæde i bilen, hvorfor hun på tragisk vis druknede. 

Først troede moderen, at bilen med lille Kiara var blevet stjålet.

Kort tid efter gik den forfærdelige sandhed op for hende.

De skyndte sig at tilkalde redningsmandskab, der hastede til foden, hvor de fik hevet den lille pige op på land. 

Trods flere forsøg på at genoplive den lille pige, stod hendes liv ikke til at redde. Kort tid efter, at hun blev hevet op på land, blev hun erklæret død. 

I et opslag på Facebook, der siden er blevet fjernet, skrev den sørgende og knuste mor ifølge BBC: 

"Meget bedrøveligt døde min vidunderlige datter. På grund af min egen dumhed. Jeg bliver nødt til at leve med skyldfølelsen resten af mit liv. Mor elsker dig min baby-pige. Jeg er så ked af det."

Lille Kiara mistede sit liv blot en uge, før hun ville være fyldt tre år.

Anbefalet til dig